Gode fuglefolk har netop skaffet det sjette tilfælde af en af mine Sortspætter fra Sønderjylland/Sydslesvig, der er emigreret ud af området. Der har i de samme ca. 35 år været tre immigrationer. Materialet er stort set skaffet ved de godt 440 farveringmærkninger, jeg har lavet på voksne Sortspætter i perioden.
Emigrationerne har været 4 mod nord (66-162 km) og 2 mod syd (13-50 km). Immigrationerne var fra syd 68-493 km). Fem af emigrationer blev til ynglefugle det nye sted, mens kun én af immigrationerne blev til ynglefund i mit område.
Sortspætte, han. Foto: Ole Bo Olsen.
3 af emi- og 2 af immigrationerne har været publiceret i Corax 12:54-57 (1986), Corax 16:198-199 (1995) og Dansk Orn. Foren. Tidsskrift 96:161-167 (2002), mens resten har været omtalt mere internt.
Sortspætten har været næsten fast fynsk ynglefugl siden 2013 med ét ynglepar, hvilket fremgår af DOF basen 2013 og AtlasIII-basen 2016 (i de øvrige år siden 2013 er der tilsyneladende ikke sikre ynglefund før i 2016 og 2019). Det startede i 2013 i Kongebroskoven, men har siden været i Hindsgavl Batteriplantage, hvor også de fleste observationer er gjort. Til det øvrige Fyn er Sortspætten vist kun strejfet én gang (Faldsled). (Der er flere meldinger gennem tiden - se f.eks. observationer på den gamle fynweb/red).
Sortspætte, han. Foto: Mogens Hansen.
Det har hele tiden været min tanke at dette ynglepar er grundlagt af jyske Sortspætter via den gamle Lillebæltsbro, da det er det smalleste sted af Lillebælt og desuden tørfodet, hvilket er smart for en generelt vandskræk fugl. Grønspætte, der i de sidste ca. 15 år igen er blevet udbredt som ynglefugl på hele Fyn, tænkes kommet samme vej fra Jylland – 1.obs var i 2002 i Kongebroskoven (DOF basen).
Sortspætte, hun. Foto: Ole Bo Olsen.
Sortspætten dér i Middelfartskovene er gennem årene blevet checket af mange især fynske fuglefolk, især de år reden var kendt. Det er også erfaringen at Sortspætten er ret tolerant overfor (rolige) mennesker i yngletiden. Desværre kan denne erfaring ikke overføres til Grønspætte, og også interesserede fotofolk bør tænke sig mere end godt om, hvis man vil forsøge billeder af Grønspætte, der er meget sky i yngletiden.
Sortspætte, han. Foto: Mogens Hansen.
I første halvdel af maj fotograferede Ole Bo Olsen ved den fynske sortspætterede og blev 7.maj opmærksom på, at hunnen bar farveringe og en stålring fra Zoologisk museum. Ved ringmærker Jacob Sterups hjælp fik de svar fra mig, der er den eneste der ring- og farveringmærker Sortspætter i Danmark. De takkes meget for aflæsningen, der viste sig at være en sønderjysk unge fra maj 2018 (Lovrup skov, ringnummer 6273854), der i februar 2019 blev farveringmærket i Hovslund skov og derefter ’forsvandt’, da Hovslund skov allerede huser et ynglepar, hvor hunnen givetvis har jaget den fremmede hun væk fra, inden den selv skulle yngle. Her vises et detailbillede fra rugeskift, hvorunder man ser hunnen komme ud af hullet og før benene er klappet op i flyvestilling:
Sortspætter. Foto: Ole Bo Olesen.
(Detailbilledet viser beklageligvis ingen retfærdighed overfor kvaliteten af Ole’s originale billede, men viser tydeligt de to afgørende farveringe, gul over sort). (Det originale billede ses nedenfor/Red.)
Sortspætter. Foto: Ole Bo Olsen.
Google Mapkortet viser de to skove og den videre luftlinje til Batteriplantagen, netto 66 km fra Lovrup. Den korteste vej ses at gå over Fænø, og for dén vej kunne tale, at Sortspætte jævnligt indmeldes fra skovene på sydhjørnet af Kolding Fjord (se f.eks. AtlasIII). I mine øjne er omvejen rundt om Kolding – via større skove som Fovslet og Jordrup – og ud mod næsset ved den gamle Lillebæltsbro mere sandsynlig, da spætten så helt har undgået vand. Bemærk i øvrigt det skovfattige område mellem de to sønderjyske skove. Mine (i år) 18 danske og tyske ynglepar findes i to syd-nordbånd, et østligt fra Flensborg til Christiansfeld og et vestligt vest for det skovfattige Midtsønderjylland.
Sortspætterne i Middelfart er derfor ikke samme ynglepar som i 2013 mere. Mange sortspætter har vha. farveringene i Sønderjylland vist sig kun at yngle i gennemsnit ca. 2 gange i deres liv, der altså for mange kun varer 3-4 år. En del individer kan dog være heldig at leve noget over 6 år.
Det er derfor vigtigt, at information om farveringe kommer videre. Jeg har selv information liggende gennem f.eks. vores lokalafdeling og Zoologisk museum, og farveringssystemet er beskrevet på engelsk her.
Dvs. man lægger mærke til de to farveringe på VENSTRE ’ben’, som er helt individuelle. På højre ’ben’ sidder nummeringen i stål (kan ikke aflæses i kikkert eller på fotos) samt oftest en sekundær farvering, hvor farven er vigtig, men ellers ikke er individuelt kendetegn. Aflæsningen foretages derfor nemmest med kikkert og teleskop fra venstre side af et rede- eller overnatningshul, idet Sortspætter sover i de samme huller regelmæssigt gennem hele året. Ved modlys og anden dårlig belysning må man kompensere vha. sted og tidspunkt, hvis det er muligt.
Når man melder ind er fuglens køn, dato og sted naturligvis også vigtigt.
Tekst: Hans Christensen, Tønder.
