Hvepsevågen minder meget om den langt mere almindelige musvåge. Men den er lidt større, med længere vinger og et lille hoved på en langstrakt hals.
Den foretrækker at yngle i ældre løvskov, men kan også yngle i gran- og blandskov. Ofte i lidt større skove.
Som navnet antyder lever den næsten udelukkende af hvepse(larver), som den får fat på ved at grave hvepseboer op. For at beskytte sig mod deres stik er den skælbeklædt i ansigtet og på benene.
Foto: Leif Sørensen
Dens specialisering i hvepse gør at de ankommer sent til Danmark. Først i midten af maj indfinder de sig på ynglepladserne. Her er de mest synlige i deres iøjnefaldende parrings/territorieflugt, hvor de flyver over eller nær redeskoven. Flugten er i store buer, hvor fuglene glider op og ned, afløst med langsomme vingeslag og klappen med vingerne over ryggen. Territorieflugten kan ses helt indtil august, og er langt den nemmeste måde at finde hvepsevågerne på.
Reden bygges i toppen af et løvtræ, gerne ude på en sidegren. Da hvepsevågerne jo først ankommer efter at træerne er sprunget ud, vil deres rede, som de eneste rovfugle, være bygget udelukkende af løvbærende grene, hvilket gør rederne let genkendelige. Til gengæld er reden næste umulig at finde mens der stadig er blade på træerne. Hvepsevågerne overtager også gerne andre rovfugle eller ravne reder, som de så bygger ovenpå med friske løvbærende grene.
Hvepsevågerne er yderst diskrete omkring reden, og man ser dem næsten ikke på ynglepladsen, udover at man lejlighedsvis kan være heldig at se dem flyve territorieflugt.Hvepsevågens unger forlader reden i løbet af august, og kort efter påbegyndes trækket til overvintringspladserne i Afrika.
Hvepsevågen lever i hele Europa og et godt stykke ind i Rusland. I Danmark findes den især i den østlige del af landet. Man anslår at der yngler omkring 650 par og bestanden skulle være stabil. Hvor stor den fynske bestand er vides ikke, da der sjældent indberettes ynglefund. I perioden 2010-2019 er der indrapporteret hvepsevåger med yngleadfærd på 38 fynske lokaliteter. Det er især ved de store herregårdsskove at arten er fundet. Der er helt sikker også en fast bestand flere steder, men der er ingen der har overblik over bestanden.
Når hvepsevågerne forlader landet omkring 1. september, sker det sammen med den meget større skandinaviske bestand der trækker igennem. De fleste af de skandinaviske fugle trækker over Sjælland og den største trækdag er 3/9-2004 ved Hyllekrog på Lolland hvor der blevet set omkring 3000 fugle. Bedste fynske dag var 2/9-2018 med 783 på Langeland. Hvepsevågens træk er koncentreret i en ganske kort periode, i modsætning til musvågen der jo trækker over mange uger.
I Sverige har man direkte lavet et arrangement i forbindelse med trækket; Bivråkens dag på Falsterbo. Man kan læse mere om arrangementet her.
De allerstørste antal ser man dog ikke uventet i Eilat, Israel, hvor 850000 passere hvert år. På de største dag kan langt over 100000 fugle ses! En lille video af trækket kan ses her
Tag ud og kig efter vågerne her i månedsskiftet, hvor de trækker mod varmere himmelstrøg.
Størst chance vil der være på Langeland, hvor feks Fugleværnfonden afholder trækfugletur 1. september. Se opslag om turen andet sted på hjemmesiden.
Tekst: Per Rasmussen
