Fin fremgang for Skestork

Af Søren Gjaldbæk

Som det vil være mange bekendt er Skestorken gået voldsomt frem på landsplan gennem de senere år siden den genindvandrede som dansk ynglefugl i 1996 efter mange års fravær. Jeg har just været et smut i Jylland, ved Sneum Digesø kan man se i omegnen af hundrede fugle!

081521ske3et

Skestork, Tryggelev Nor - her har der rastet 2 gamle og en ung i en god uges tid. Foto: Erik Thomsen.

Det er primært i Jylland, at arten har haft succes, men på Fyn har vi i de senere år også kunnet glæde os over flere og flere af denne lidt pudsigt udseende art med mange observationer fra det tidlige forår og sommeren igennem.

081521skeet

Skestork, Tryggelev Nor. Foto: Erik Thomsen.

Sidste år havde vi det første dokumenterede fund af et fynsk ynglepar, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis der gemmer sig nogle oversete par på nogle af vore mange småøer. Jeg har valgt at fokusere på perioden fra den 23. juli til den 8. august - lidt arbitrært, men her må vi formode, at de fugle vi ser er ynglefugle med unger, som har forladt yngleområderne - der kan naturligvis også være tale om strejfende ikke-ynglende fugle.

081521skeflj

Unge Skestorke, Bøjden Nor. Skestorkene i Bøjden er noget tættere på skjulet end det er tilfældet på Ølund - på DOF Fyns facebookside er der ganske mange fotos af fuglene. Foto: Flemming Johansen.

I de senere år har der holdt et større antal til i Ølundområdet - bortset fra 2018 og 2019 - der er mange ungfugle i mellem, de kendes let på sorte vingespidser. Hvor de kommer fra ved ingen - mig bekendt. Bøjden Nor har også haft besøg af 2-3 fugle i 4 år i denne periode siden 2015. I år har der været fugle på 6 lokaliteter, som det fremgår af skemaet - på de fleste af disse gennem en længere periode.

081521sketabelSom det ses af skemaet er såvel Bøjden Nor som Ølundområdet populære rastepladser for Skestork.

Kun 2 år fra 2000 til 2014 gav observationer fra perioden 23. juli til 8. august: 2 fra Firtalsstranden, 2 Bøjden Nor og 2 Søgård Mose i 20076 og 2 fra Tryggelev i 2007. I det hele taget var Skestorken frem til 2015 en ret fåtallig gæst. Som det ses i skemaet er arten er der kommet flere fugle i perioden - det samme gælder sæsonen i gennem. Vi ser frem til flere fynske ynglepar og flere store flokke.