Onsdag den 19. december kørte jeg til Dalum, hvor en julegave skulle i hus. For at udsætte pinen lidt parkerede jeg på Lindvej ved Erik Bøghs Sti og gik forsigtigt mod det lille tilløb til Odense Å. Der sad en Isfugl, desværre i bunden af en mørk busk, hvis grene stikker ud over bækken. Ethvert foto så bare kulsort ud på trods af at afstanden ikke var mere end fem meter. Efter et stykke tid fløj den ned over åen og satte sig i et træ. Isfuglen er ret svær at få øje på, selv om man ved, hvor den sidder, på trods af dens farver. Det lykkedes dog at få et dogmebillede af den - kun en anelse bedre end en tegning! Erik Thomsen har lånt mig et noget betragteligt meget bedre foto af samme fugl.
Isfugl, Odense Å. Foto: Erik Thomsen.
Den fløj op ad åen, jeg fulgte efter - jeg så den dog ikke noget til den på strækningen op forbi Skovsøen og Engen. På vejen passerede jeg en flok af Grønbenet Rørhøne, der gik på græsplænen til en villa på Langelinie. Der var atten og ved Skovsøen gik tyve henne ved ishuset. Med disse samt de løse fugle var der i alt 42 Grønbenet Rørhøne omkring søen. Tidligere optællinger af denne art fra Skovsøen til Munkemose har givet langt over hundrede.
Grønbenet Rørhøne, Odense Å.
Da jeg nåede hen, hvor åen løber under Svendborgbanen så jeg, at der var nogle træer - ret små, der var væltet ud over åen, og der havde samlet sig lidt mudder og smågrene - de lignede en meget spæd begyndelse til en bæverdæmning. ”Det ville da være et helt oplagt sted for en Bjergvipstjert” nåede jeg lige at tænke, da jeg hørte dens kald, inden den slog sig ned i de væltede træer.
Bjergvipstjert, Odense Å.
Her hoppede den rundt et stykke tid - jeg tror, at det er første gang, jeg ser den her! En rigtig flot fugl, der flyttede over på den modsatte bred. Den blev åbenbart træt af mig for den fløj et stykke ned ad åen, hvor den gik ned - jeg tror, at det er et frisk gæt, at man vil kunne se den på stedet de kommende dage, hvis man trænger til lidt pause fra juleriet, er man én af dem, der tæller årsarter, kan man satse på at få den på 2019-listen 1. januar.
Bjergvipstjert, Odense Å.
Jeg begav mig langs banen tilbage mod min bil. Jeg kom hurtigt forbi den ramponerede natuglekasse, som ikke har været brugbar de sidste år - et jammerligt syn må man sige. Det pyntede lidt, at en Spurvehøg han valgte at slå sig ned på i et træ lige ved siden af kassetræet. Den havde rødbrunt bryst, så det var en gammel han - de er ikke ret store. Normalt sidder de ikke frit fremme, hvilket den da også kom i tanker om og fortsatte til en mere skjult placering.
Spurvehøg, gammel han.
Der er masser af mejser, bog- og kvækerfinker og Skovskader i skoven - hvis man vil tæt på fuglene er det bedst at gå ned til åen, hvilket jeg gjorde. Der viste sig hurtigt et par Spætmejser, de lod sig bese på ned til to meters afstand.
Spætmejse, Fruens Bøge.
De løb op og ned ad stammerne, desværre foretrækker de at løbe på den side af træet, der vender væk fra én, men med lidt tålmodighed får man dem let at se. Hundeluftere har desværre en stor forkærlighed for at standse op for at se, hvad man kigger efter, mens hundene i deres justerbare snore får lidt ekstra line, så de kan nå helt rundt om én, hvilket ikke er gavnligt for at få et nærbillede af en fugl. Jeg gik videre.
Spætmejse, Fruens Bøge.
Inden jeg nåede Erk Bøghs Sti fik jeg selskab af Halemejser.
Halemejse, Fruens Bøge.
Da jeg nærmede mig den lille træbro over tilløbet, blev jeg opmærksom på en underlig blå lap, der hang ud fra bagsiden af et træ, helt stille, det så underligt ud og jeg bestemte mig for at tage et foto - jeg nåede at tage ét, så fløj lappen ned til åen og ned mod Zoo. Ringen var sluttet, og jeg tog til Dalum, afleverede mine penge og fik julegave i stedet.
Blå lap, Erik Bøghs Sti.
Tekst og foto (på nær ét): Søren Gjaldbæk.
