Denne art lever det meste af året ret diskret, hvor den for det meste færdes i toppen af høje løvtræer. Den har en karakteristisk flugtprofil med kort hale og hvid tegning på undervingerne, som gør overflyvende fugle letgenkendelige.
Kernebider.
Den går gerne på foderbræt, så hvis man fodrer med f.eks. solsikkekerner, er der gode chancer for at se denne flotte fugl på tæt hold. Den er - som navnet antyder - i stand til at bide kerner fra f.eks. mirabeller over, hvilket man godt kan forestille sig, når man ser på næbbet. Kommer man til Henrik Knudsens foredrag om Kaspiske Måger og ringmærkning den 14. januar, kan man få en meget malende beskrivelse af, hvordan en ringmærker har det, når sådan en fætter får fat i ens finger. Det er ikke rart.
Kernebider.
Om vinteren samler Kernebiderne sig i flokke på jagt efter områder med passende fødegrundlag. I Odense er Assistens Kirkegård en lokalitet, der tiltrækker arten, hvor den fouragerer på taks og knopper i de høje træer. Det er især i januar og februar, at man kan se mange fugle, der er ofte set flokke på over tyve.
Kernebider, Assistens Kirkegård.
Mange odenseanere har det som et fast vinterprogrampunkt jævnligt at tjekke kirkegården. Særlig flittig var Dieter Maaszen, der også står for de tre største flokke: 80 den14. januar 2013 - Evald Mehlsen kontroltalte dagen efter og kom til samme resultat - 71 den 1. marts 2005 og 70 den 30. januar 2014. Sidste års topnotering var 32 den 3. februar set af Evald Mehlsen.
Kernebider, Assistens Kirkegård.
I går havde jeg Kernebider i haven, hvilket mindede mig om, at man måske skulle prøve kirkegården, så i dag, den 6. januar tog jeg i tæt rimtåge derned bevæbnet med kikkert og kamera. Sigten gjorde, at jeg fortrød mit forehavende hele vejen, men der er trods alt kun en kilometer fra min bopæl til stedet, så hvis jeg ikke mødte nogen jeg kendte, kunne jeg jo bare holde det for mig selv. Det eneste, som jeg umiddelbart kunne se, var en Spurvehøg, der sad i toppen af et højt træ som en anden Krage - den havde åbenbart heller ikke god sigt.
Kernebider, Assistens Kirkegård, 11 ud af 23.
Jeg dryssede modløst hen mod Spurvehøgen, da jeg var helt henne ved træet fik den nok og fløj - det afstedkom et ”tik” - Kernebiderens karakteristisk kald, og fem fugle landede i toppen af et træ lige foran mig. Det er ikke et fotovenligt sted, træerne er meget høje - og hvis det ikke er nævnt - lyset var hverken det bedste eller næstbedste. Mens jeg kiggede på dem, kom der en flok mere, der var nu nitten. Hele banden lettede og fløj over i de store træer ved Sønder Boulevard.
Kernebider, Assistens Kirkegård.
Jeg fulgte efter - fuglene kvitterede ved at flyve tilbage igen, og sådan drev de mig rundt en times tid. Af og til var der ingen at se, da der var flest, var der 23, der sad tæt sammen i et forholdsvis lille træ mellem kirkegården og kirken. Jeg forestiller mig, at der i de næste par måneder vil blive set temmelig mange Kernebidere på denne ”hoflokalitet”.
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
