Som det var tilfældet sidste år, bringer vi her en lille oversigt over, hvornår udvalgte arter sidst blev registreret i 2020. Man skal nok ikke drage for voldsomme konklusioner på baggrund af tabellen - det er ret tilfældigt, hvilke arter observatørerne vælger at viderebringe - der er f.eks. ikke indmeldt en eneste Nattergal observeret i felten siden 30. juni. Det vil nok være for drastisk på den baggrund at konkludere, at arten trækker væk på det tidspunkt. Det er dog ret sikkert, at flere og flere arter ses senere, end det var tilfældet tidligere, muligvis på grund af vores i de senere år "grønne vinter", flere og flere fugle vælger at springe trækket over. Betragt denne opdatering som en harmløs adspredelse, der næppe kan støde nogen! Når der i skemaerne f.eks. er anført ”+8” betyder det, at sidste observation for arten i forhold til 2019 blev set 8 dage senere. Vi skal overlade det til eventuelle læsere at afgøre, hvad ”-5” betyder.
Fiskeørn, vores sidste, 29/10, Stengade Sø. Foto: Claus Dalskov.
Rørhøgene bliver hængende længere og længere - i skrivende stund - den 26. november - var der foruden Gulstavfuglen også en ved Bjerre Sø - måske "de sidste skal blive de første"! Næstesidste fynske fugle trak ud fra Dovns Klint den 14. november. Fiskeørnen fra Stengade Sø blev landets sjettesidste. Hvepsevågen blev sjettesidste observation af den art.
Ung Hvepsevåge, 14. september, Gulstav. Hovedtrækket sluttede i begyndelsen af september, der kom fugle dryssende endnu en god måneds tid. Foto: Ole Bo Olsen.
Hvidklire er set den 23. november i Lunkebugten, hvor der de seneste vintre har været en overvintrende fugl - den slipper uden om skemaet. Måske det er samme fugl, som endnu engang vil fejre jul og nytår med Rødben på Tåsinge. Sortkliren har hængt i Keldsnor det meste af november, den skal nok blive set senere på året. Næstsidste Sortklire er fra Gyldensteen Engsø den 16. november. I det øvrige Danmark er der ikke set Hvidklire siden den 18. november.
En af de sidste Hvidklirer, 14. oktober, Munkebo. Foto: Tina Kierkegaard Hansen.
Man ser af skemaet, at ternerne åbenbart forlod os tidligt i år , på nær Splitterne, Hans Rytters obs. blev landets tredjesidste Splitterne. Fyns næstsidste var fra den 28. oktober - de fleste er væk i løbet af den første uge af oktober.
Havterne, 13. maj, Bøjden Nor. Foto: Stoffer Jaeger.
Gøgen er landets tredjesidste - en fra den 7. og en fra den 12. På Fyn blev der ellers ikke meldt Gøg siden 27. august! Som et kuriosum kan vi nævne, at vi sidste år havde landets næstsidste Gøg - det var den 24. september. Vendehalsen var landets næstsidste sammen med en fra Blåvand samme dag. Landsvalen er i skrivende stund landets sidste. Hedelærken var i den grad en efternøler - næstsidste var fra samme lokalitet den 8. november.
En meget sen Gøg, 6. oktober, Tarup-Davinde. Foto: Johnny Vølund.
Rødstjerten er ret sen, der blev kun meldt 4 senere fugle i resten af landet. Om Hvid Vipstjert bliver den sidste er tvivlsomt, der ses jævnligt enkelte fugle som overvintrer. Som nævnt i indledningen er der ingen feltobsede Nattergale i 2. halvår, på Keldsnor Fuglestation fik de trods alt 5 i garnene, de to, som blev vores sidste, den 9. august.
Fotografen var taget til Fyns Hoved den 18. oktober i håb om Blåstjert - den gik desværre ikke. Foto: Esben Eriksen.
Som man kan se af skemaet, er ringmærkerne bedst til at få styr på småfuglene - fire sidsteobservationer blev det til i denne lille gruppe af sangere. Rørsangeren blev landets tredjesidste, sidste feltobservation på Fyn var fra den 27. september. For Sivsanger, Gulbug og Tornsanger var de tilsvarende datoer 12. september, 21. august og 19. september. Der er åbenbart fugle i krattene, som ikke bliver spottet. Både Torn- og Løvsangeren var i den sene ende. Om Gransangeren må vi sige - som det var tilfældet for et par andre arter - det er måske ikke årets sidste, man kan være heldig med at falde over en fugl vinteren igennem.
Den Grå Fluesnapper fra Svendborg er ret sen - der blev kun set yderligere fire fugle i det øvrige land.
Grå Fluesnapper, 9. september, Søgård, den forsvinder normalt medio september, i år var der en oktoberfugl. Foto: Ole Bo Olsen.
Tekst: Søren Gjaldbæk.
