Lørdag d. 22. juni 2019 var Søren Bøgelund, Michael Bjerregaard og undertegnede samlet først til hyggelig morgenmad og senere til mærkning af Landsvaler på Akselbjerggård, Sydlangeland.
Det blev en god dag med fangst af 28 voksne landsvaler, hvoraf 8 (29%) var genfangster mærket i 2016, 2017, 2018. 6 af de genfangede fugle var mærket på Akselbjerggaard, mens 2 fugle tidligere var mærket på Gulstavvej 14. Den ene som redeunge fra 2017, den anden som voksenfugl fra 2018.
Ud over voksenfugle fik vi mærket i alt 32 landsvaleunger og 5 unger af husrødstjert. Vi sluttede dagen med mærkning af svaler i Sørens stald. Det blev til 2 voksne landsvaler og 9 redeunger.
Så samlet set en pæn ringmærkningsdag på Sydlangeland med i alt 71 landsvaler og 5 husrødstjert.
Husrødstjert, redeunger.
Tekst og foto: Peter Teglhøj