Historisk godt år for den røde glente

Årets opgørelse af den fynske glentebestand blev historisk; for første gang siden den genindvandrede rundede vi 20 sikre/sandsynlige par. Faktisk blev det til 21 par og med de mulige ser årets resultat sådan ud: 21-32 par. 

Da jeg startede med at følge bestanden i 2012 var der under 10 par, så der er tale om en pæn fremgang. 

Vi kan dog slet ikke matche den fremgang de har haft i Nordjylland, hvor de i samme periode er gået fra 13 par til 41! Det er en fantastisk udvikling glentebestanden er inde i, og det bliver spændende at se hvor mange par der er plads til i Danmark. Vi vurdere at den nuværende bestand er et godt stykke over 200 par, mere nøjagtigt kan vi ikke sige det, da det kniber med at få oplysninger ind fra flere steder i landet.

Rd Glente 20151027 44948Arkivfoto: Bent Staugaard Nilesen Midtfyns Naturfoto

På Fyn er glenten, som sædvanlig, en udpræget midtfynsk ynglefugl, men den er nu ved at brede sig mod vest. Den ser også ud til at have fået fodfæste på Langeland. Der burde være flere par på Østfyn og Sydfyn, og der er da også en del mulige par i de områder, men det kniber med at finde rederne. 

 2019 11 10 glente2014
Udbredelsen af Rød Glente 2014 9-21 par
Grøn: sikkert par Gul: sandynligt par Rød: muligt par 

2019 11 10 glente2019
Udbredelsen af Rød Glente 2019 21-32 par
Grøn: sikkert par Gul: sandynligt par Rød: muligt par 

Vi håber at fremgangen kan fortsætte de kommende år, og det er vel næppe helt urealistisk med 50 par på Fyn?

 

Vintertid er også glentetid

Nu hvor vinteren er begyndt er det også tid for glenterne til at samles til fælles overnatning. Det er altid en fin oplevelse at se dem en større flok glente gå sammen til overnatning. 

Glenterne har igennem de seneste år brugt en hel del forskellige skove til overnatning, og det er altid en udfordring at finde ud af hvor de er henne lige nu. I artiklen om Sort Glente kan man se hvilke skove de har benyttet de seneste år. I år ser de ud til at have valgt et helt andet sted, nemlig en mindre skov ved Gultved nord for Kværndrup. Der blev set 30 glenter her i weekenden, men da jeg forventer at den fynske vinterbestand er noget større, er der nok flere overnatningspladser. Måske nogle af de gamle fra sidste år?

 

Tekst: Per Rasmussen