2 gamle Landsvaler fra Langeland

Af Peter Teglhøj

Meget få Landsvaler bliver ældre end 3-4 år.

Men på Langeland syd for Rudkøbing, hvor jeg årligt har mærket voksne svaler siden 2014, har jeg i år genfanget og aflæst 2 meget gamle svaler;

  • Ringnr. DKC 9AN0988, Landsvale, han
  • Ringnr. DKC 9AN0967, Landsvale, hun,

der begge blev mærket 20. maj 2014 som 2k+ fugle.

Svalerne er altså 9 år eller ældre og nærmer sig aldersrekorden i Danmark på 10 år og 11 mdr. iflg. Dansk Trækfugleatlas.

Aldersrekorden for Landsvaler i Europa er på 11 år og 1 md. iflg. EURING/Longevity liste.

Jeg har aflæst 9AN0988 og 9AN0967 henholdsvis 6 og 3 gange siden mærkningen i 2014.

Spændende bliver det om disse gamle fugle vender tilbage næste år.