Åbent fugleskjul i Bøjden Nor 

søndag 27. marts 2022 kl. 10:00 - 14:00

Kom til åbent hus i fugleskjulet og oplev forårstrækket over noret. Trækket af ederfugle er ikke helt forbi. Store flokke af ryler og hjejler kan ses både rastende på engen, såvel som når de giver flyveopvisning over noret. Der er stadig mange ænder i noret, og hormonerne bobler. Hannerne gør alt, hvad de kan, for at indynde sig hos hunnerne. Vi ser bl.a. på toppet lappedykkers fantastiske parringsdans, og hvinandens og toppet skalleslugers underholdende kurtisering.

Evt. ændringer vil fremgå af norets Facebookside dagen før.
Mødested: P-pladsen Dyndkrogvej 14, Bøjden, Faaborg
Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe v/Børge L. Rasmussen (Tlf. 22216020)

toppetlappedykker JL

Foto: Toppet Lappedykker, John Larsen/Fugleværnsfonden