I min genbos forhave er der et æbletræ - Ingrid Marie, har jeg ladet mig fortælle - og ud over at være pænt, når det blomstrer, har det også i to år været vært for et Sortmejsepar, der her har fundet et hul, som de kan bruge. Det er ikke ret tit, at vi har ynglende Sortmejse i Hunderupkvarteret.
Sortmejse i redehul i æbletræ.
De fleste år høster genboen æblerne, men i år blev de på grund af den tørre sommer ikke særligt store (det siger æblekyndige folk), så en god del af dem fik lov at blive hængende. De sidder åbenbart godt fast, for diverse blæsevejr har ikke gjort indtryk på dem. Det er især Solsortene godt tilfreds med, de er som de fleste ved, glade for æbler. Hen på vinteren, hvor der ikke er så meget føde at vælge i mellem, går andre arter også i krig med frugten.
En enkelt Vindrossel inviterede sig selv med, men blev hurtigt mobbet væk.
Musvitter, Blåmejser og Kvækerfinker har igennem en periode fourageret på æblerne, det finder Solsortene sig ikke uden videre i, og de går straks i gang med at jage alle andre væk. Noget usædvanligt var der også kamp mellem Hættemåger om lidt æbleguf, indtil de måtte fortrække, da en Sølvmåge bestemte sig for, at æblerne var tiltænkt den. Æblekrigen bliver på afstand fulgt af en Spurvehøg - den er stor, så det er nok en hun. Man kan tydeligt høre på fuglene, når den har tænkt sig at prøve lykken. Så flyver den til træet, mens småfuglene flygter til alle sider. Den sætter sig altid i toppen af træet et par sekunder, før den fortsætter - indtil videre med uforrettet sag.
Kamp om æbleresterne.
Et ret almindeligt indslag i min have er vintermunk - den kommer næsten altid til foderbrættet engang i januar. I år var ingen undtagelse. Den 23. januar - sen "ankomst" på min matrikel - forsøgte en hun sig med solsikkekerner. Det eneste jeg fik ud af at prøve at få et foto var, at den fløj væk! Nu er vintermunke ikke så usædvanlige, og det er almindeligt kendt, at de godt kan lide at fouragere på bær og æbler, så jeg holdt selvfølgelig øje med genboens æbletræ. Min genbo er ret forstående - der skal nok være nogle, der ville blive irriterede over at se genboen hænge ud ad vinduet med kikkert og kamera og holde opsyn med ens forhave - men min har forstået, at det hverken er ham eller hans familie, der er genstand for min interesse.
Munk, 24. januar, der er mad nok til et par dage, må man tro.
Allerede dagen efter - den 24. januar - var der bid, Munken fouragerede i æbletræet det meste af dagen afbrudt af pauser, hvor den hvilede sig i de tilstødende haver. Hvorfor de Munke, der ikke som de burde er trukket sydpå, først dukker op i haven i januar, ved jeg ikke. De kan måske finde føde andre steder og kommer først, når sulten driver dem?
For første gang i år fik jeg Sortmejse i haven - to fugle, der besøgte mit foderrør. Måske er det ynglefuglene, der venter på, at æblekrigen slutter, så de kan komme i gang med at gøre reden i orden?
Sortmejse, måske kommende ynglefugl..
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
