I føljetonen om Viben, er vi denne gang nået til et håndgribeligt afsnit om, hvordan man tællet Viber op. Der følger anvisning på, hvordan blot et enkelt besøg på en Vibelokalitet kan bringe værdifuld viden om ynglefuglenes antal. To optællinger på de rigtige tidspunkter øger selvfølgelig tallenes sikkerhed. Og der vises et skema, hvor man med op til 5 tællinger henover foråret kan være med til at tilvejebringe tal også om ynglesuccesen. Så er du rustet til næste års Vibeforår. Se evt. hele rapporten her.
”Vuggende” Vibe. Et af parringsritualerne på jorden. Den vuggende Vibehan viser de kanelbrune underhalefjer i retning mod hunnen. Ofte følges denne adfærd op af stråkast og redeskrab. Foto: Erik Thomsen.
Når talen er om vadefugle, så skiller Viben sig ud alene på udseendet. Ofte er nemlig vadefuglene kamufleret i deres fjerdragt for ikke at stikke for meget ud fra omgivelserne og derved udgøre et let bytte for de efterstræbende rovdyr. Som kompensation, fristes man til at sige, så har Viben udviklet sit forsvar sammen med artsfæller, så de talstærkt kan afvise fjendtlige angreb. Den skjuler ikke sin rede i græstotternes beskyttende atmosfære eller ”under frytlens tag”, tværtimod. Reden anbringes helst, hvor der er åbent og bart, direkte på jorden med godt udkig ud over omgivelserne. Og således også til godt indkig for os mennesker, hvis vi er ude på at afdække dens hemmeligheder. Og for optælling af de rugende fugle er dette essentielt. Det har man selvfølgelig også fundet ud af fra videnskabeligt hold. Forskere og andre, der beskæftiger sig med opgørelse af bestandene, ved hvordan. Og man kan gøre dem kunsten efter. Se blot her fra en såkaldt optællingsmetodik fra DCE, som er Århus Universitets forskningsafdeling i det, der tidligere hed vildtbiologi, altså bestilt forskning i naturen, og som vi alle bliver klogere af. Her drejer det sig om en teknisk rapport om opgørelse af forekomsten af ynglefugle i projektområde Skjern Enge:
”Fjernkortlægning. Ved brug af teleskop fra (så vidt muligt) høje punkter i landskabet (bakker, diger, pumpehuse m.m.), eller fra ladet på en pickup truck, blev områder set igennem for tilstedeværelse af hhv. territoriehævdende fugle, rugende fugle og par. Disse blev indtegnet på detaljerede kort. Metoden var især egnet til at finde ynglende viber, lappedykkere og svømmeænder. Vibeterritorier (hanner og par) blev fjernkortlagt ved brug af teleskop. Rugende fugle blev også registreret. Kortlægningen blev udført en enkelt gang i perioden 23.-28. april dækkende alle delområder. I områder, hvor vegetationen var høj, blev der gennemført en gennemgang til fods.
Det vurderes, at den anvendte metode resulterede i en rimelig dækning. På trods af, at der var områder med høj vegetation, skønnes det, at mindst 95% af vibeterritorierne blev registreret”.
Det kan altså med blot et enkelt besøg i sidste halvdel af april lade sig gøre at optælle helt op til 95 % af Vibebestanden i et område. Det var denne metode og kendsgerning Henning Ettrup benyttede sig af på de fire jyske lokaliteter. Det må siges at være en beskeden indsats for at opnå en så uvurderlig viden.
Fra en enkelt optælling til to, eller ”et par gange”, som det hedder i Dansk Ornitologisk Forenings optællingsvejledning for Vibe. Det var ud fra disse anvisninger, Kurt Due Johansen opgjorde bestanden i Egebjerggårds 1200 ha.
DOF’s hjemmesides vejledning om optællinger af Viben. IBA betyder ”International Bird Area” som er områder, der kan rumme op til 1 % af hele fly way-bestanden. Her er foreningens bud på optælling af ynglefuglen Viben.
Tror man ikke på, at man kan nøjes med et eller to besøg på en Vibelokalitet for at få pålidelige oplysninger om Vibebestandens størrelse, kan man forsøge med en indsats på 3-5 besøg. Anbefalingerne stammer godt nok fra udlandet, men omsat til danske forhold, er de lige til at gå til. Beskrivelsen viser oven i købet, at man ikke behøver at stå tidligt op for at få det mest retvisende billede!
Jeg taler her om en engelsk undersøgelse, der beskæftiger sig med og kaster lys over, hvordan man tæller Viber op (Bolton et al.). I modsætning til DCE’s optællinger fra Skjern Enge, eller DOF’s vejledning, så er indsatsen som nævnt ikke begrænset til blot et enkelt eller to forsøg, men 3-5 optællinger henover foråret. De giver rigtig gode resultater og kan således være næste trin i en seriøs overvågning, hvis man vil prøve at arbejde lidt mere videnskabeligt og professionelt som amatør.
I appendikset til Boltons artikel, som dækker sig ind under betegnelsen ”enkle undersøgelsesmetoder” gives direkte anvendelige og let tilgængelige facitter til, hvordan man kan nå frem til pålidelige resultater blot ud fra den beskedne indsats, som 3-5 optællinger med ca. tre ugers mellemrum, må siges at være. Herudover vil man også som sidegevinst få et godt indtryk af både ynglesucces og produktivitet. I skemaet her, vises de anbefalede foreslåede tidsrum, de 3-5 besøg skal falde indenfor.
De eksakte besøgsintervaller kan selvfølgelig variere efter lokale forhold, hvor fx de geografiske omstændigheder spiller ind i forhold til, hvornår yngletiden påbegyndes. Besøgene må imidlertid afpasses med 23 dages interval mellem 1., 2. og 3. besøg, mens perioden nedsættes til 19 dage for besøg 4 og 5. Når jeg har angivet 3-5 besøg, så skyldes det, at såfremt der ikke noteres Viber ynglende på de første 3 besøg, eller hvor alle ynglefugle er forsvundet fra stedet på grund af, at kuldene er gået tabt op til 3. besøg, så behøver man ikke foretage yderligere optælling. Her vil der så være tale om 0 produktivitet. Tæller man op, gøres det bedst på markbasis.
Viben er meget synlig og derfor taknemmelig at tælle op. Foruden sangflugt, ses ofte strid om territoriale grænser mellem nabohanner. Foto: Erik Thomsen.
Ved hvert besøg undersøges de pågældende marker omhyggeligt med kikkert og gerne med teleskop og fra så gode udsigtspunkter, som muligt. Er man kørende i bil til stedet, kan det være en fordel at blive i bilen, så man kan få styr på voksne Viber, rugende fugle eller unger, uden af forstyrre. Det er nemlig meget lettere at tælle især unger, der bevæger sig rundt for at finde føde, end når de trykker på forældrefuglenes alarmering. I landbrugslandet må man anbefale denne metode, da færdsel ikke er tilladt på dyrkningsfladen, men i det hele taget bør man undgå færdsel i Vibe-territorierne alene for at forstyrre fuglene mindst muligt. Og nu kommer jeg så tilbage til tidspunktet på dagen for optællingen, for det skal helst ske i tidsrummet mellem kl. 10 formiddag og kl. 16 eftermiddag. Tæl dog ikke op i koldt og regnfuldt vejr, ligesom der helst skal være vind under styrke 3 på Beaufort-skalaen, hvilket vil sige 4-5 m/sek. Nedenfor vises forslag til optællingsskema (efter Bolton), hvor 5 besøg over sæsonen kan udfyldes for op til 15 marker. Benyt evt. også kort.
Tekst: Niels Andersen.
