Bjergløvsanger på Jøvet

Af Søren Gjaldbæk - den falske finder

En betændelse i den ene albue havde i en god uges tid forhindret mig i at være så meget i felten, som årstiden ellers normalt kalder på. En nærmest konstant nordvestenvind havde dog tilsyneladende gjort det vanskeligt for feltfolket. Lørdag den 3. juni bestemte jeg mig dog for at tage en lille tur til Hindsholm - uden de store forventninger - Karmindompap ville have været fint.

Bjergløvsanger. Foto: Søren Gjaldbæk.

Planen var klar - en kort omgang på Fyns Hoved, Jøvet og derefter kysten ned langs Storebælt ved Bøgebjerg og Måle. Da jeg ved halvnitiden (direktørtid) kørte gennem Munkebo fik jeg en besked fra Esben om, at ”endelig skete der noget på morgenobsen” - ledsaget af et foto af en brændende bil. Jeg ringede og spurgte til sagen. En lystfisker havde  ved Brockdorffskoven lige før Vågebakken måttet springe ud af sin BMW med flammerne stående ud fra motorrummet og kabinen. Esben kørte bagved. Bilen brændte ud - vejen var spærret - så efter at have bistået den uheldige fisker benyttede Esben sig af lejligheden til at gå ned til Storebælt - det gav en Vagtel, klokken var 4.30. Da vejen var fri blev Fyns Hoved trawlet igennem - det havde ikke givet det store - en Stenpikker og et par Grå Fluesnappere. ”Hvad gør du så nu”? Spurgte jeg. ”Jo…. Da jeg holdt ved Jøvet opdagede jeg, at min datter havde glemt en taske, som hun skulle bruge klokken 10 - den lå bag førersædet, så jeg kom aldrig ud på Jøvet, jeg er på vej hjem”.

Bjergløvsanger. Foto: Søren Gjaldbæk.

Det lød ikke som om Fyns Hoved var et besøg værd, så jeg tænkte, at så måtte jeg jo hellere tjekke Jøvet - Vagtelen sang ikke, da jeg var ved Brockdorff - til gengæld var BMW’en ved at blive kørt væk. Jeg ankom til Jøvet klokken 9.37. Ved P-pladsen var der en fire-fem Gulbuge. Et par Grønspætter kaldte. Uden de store forventninger gik jeg ud på Jøvet og fik ret hurtigt øje på, hvad jeg regnede med ville blive stedets highlight, en Broget Fluesnapper.

Bjergløvsanger. Foto: Søren Gjaldbæk.

Pludselig blev jeg opmærksom på en kort trille - den lød meget som et lille udpluk af en Skovsangers sang. Trillen kom vel lidt over 100 meter inde på Jøvet, og den blev gentaget ret flittigt. Jeg rodede lidt rundt i mit tågede hoved - hvad fanden var det. ”Bjergløvsanger tænkte jeg vantro - det kan sgu da ikke passe”. Jeg nærmede mig fuglen, som ret hurtigt lod sig se og fotografere. Der var ingen tvivl, det var en phyl med helt hvid underside og grønligt panel på vingen, og den sang vedholdende som Bjergløvsanger. Jeg ringede til Esben og meddelte, at ”jeg tror, at jeg har en Bjergløvsanger på Jøvet”. Det var han ikke supertilfreds med - han var lige kommet hjem. ”Kan det ikke være en Sumpmejse”? blev der spurgt - muligvis forhåbningsfuldt. Niks! Jeg sendte fotos til Esben og Torbjørn Eriksen, der begge syntes, at det så rigtigt fint ud. Da jeg ikke - efter at birdcall er lukket - har fået meldt mig til birdalarm ringede jeg til fire fuglekiggere og fortalte om fundet og regnede med, at rygtet ville brede sig! Det gjorde det - faktisk var der rygter om, at det kunne være en Balkanløvsanger. Det rygte stammede ikke fra undertegnede - en ny art for landet - den kan bedst kendes fra Bjergløvsanger på kaldet. Fuglen var ikke så elskværdig at kalde, før der var gået godt fire timer! ”Thuiit” blev hørt af Torbjørn og et par andre fuglekiggere - det var en vestlig, altså Bjergløvsanger.

En lille times tid fulgte jeg fuglen rundt på Jøvet - den pendlede lidt omkring - så der var styr på den, når folk kom - Esben var den første, og han ærgrede sig tilsyneladende en anelse over, at han ikke havde forladt parkeringspladsen to timer tidligere, så havde han haft fornøjelsen af at finde fuglen. Fuglen sang meget ivrigt i de fire timer, jeg var på stedet, inden jeg forlod stedet.

Bjergløvsanger. Foto: Søren Gjaldbæk.

Fundet blev en ny art for Fyn og landets 11. fund af Bjergløvsanger. Der har været en på Christiansø i en uges tid - måske denne vil være så venlig at blive på Jøvet nogle dage, så flere kan få glæde af den.