Der er nu forløbet mere end to tredjedele af konkurrenceperioden, og de fleste har sikkert fået påskekylling på listen. Der er stadig to, der har lagt lidt afstand til en gruppe af forfølgere, som dog stadig har kontakt. Vi har fået to nye deltagere - velkommen til dem - nu er der 21 deltagere.
Tyrkerdue - kunne vi få boligbirderne til at være opmærksom på denne art? Havørn er mere almindelig ifølge boligbirdinglisterne. Foto: Jane Ditzel.
Stillingen den 14. april klokken 18.07 ses nedenfor - skriv endelig, hvis vi har overset noget.
Der er nu set 118 forskellige arter, af disse er der 20 soloarter, en af disse er Engpiber - den skulle man tro, at man nok kunne få på mange af de ”landlige matrikler” eller på træk. En anden er Rødstjert - den er sikkert faldet, når dette opslag offentliggøres! Til højre kan man se de 119 arter sorteret efter, hvor mange steder de er set.
Aftenlyt har fortsat vist sig brugbart til arter som Krikand, Pibeand og Lille Lappedykker - de kan være svære at få om dagen, med mindre man bor op til et vådområde.
Pibeand - en art, som mange kun vil kunne registrere på aften/nattræk, dens kald er det samme, som man hører fra rastende flokke. Foto: Søren Gjaldbæk.
Rørhøgene trækker for tiden, det har 8 af de 21 deltagere bemærket, også Fiskeørn er en mulighed de kommende uger - kig op, i sær, hvis der er måger, der larmer - de kan ikke lide Fiskeørn.
En fuglegruppe, som man kan være opmærksom på for tiden er vadefugle. De af deltagerne, der bor ved kysten eller op til vådområder, har allerede noteret rastende eller trækkende vadere - i alt er der 9 arter på listerne. Strandskade og Vibe er set af flere - de resterende blot af én eller to. Bor man ikke op til et vadefuglested, kan man ty til aften/natlyt - kaldene kan man finde på xenocanto.org, hvis de ikke sidder på ”den forlængede rygmarv”. Arter som Storspove, Småspove og Svaleklire, men også mange andre er mulige.
Er man ude efter mørkets frembrud, kan man også være opmærksom på Ringdrossel, den har et ret karakteristisk flugtkald . Arter som Rørhøne og Blishøne kan man stadig høre om aftenen/natten. Boligbirding handler jo i høj grad om at se, hvad der er muligt, der hvor man nu bor, og aften/natlyt åbner op for mange ”ny matrikelarter”. Personligt bliver jeg rigtig glad for hver gang, der kommer én på min haveliste!
Sangdroslen er registreret fra 11 matrikler - har man ikke syngende fugle i nabolaget, kan den også høres kaldende om aftenen på træk. Foto: Jane Ditzel.
Andre arter, som man skal være opmærksom på den kommende tid er Løvsanger og Rødstjert. De trækker igennem nu og de kommende uger - i den periode sidder der ofte en fugl og synger lidt, inden rejsen fortsætter. Der, hvor jeg bor, yngler der ikke Løvsanger, men jeg har altid et par syngende fugle fra midten af april og måneden ud. I år havde jeg den sågar den 9. april, hvilket er meget tidligt på min matrikel.
Ovenstående art er registreret af 16 af deltagerne, den yngler næppe i deres haver! Foto: Leif Sørensen.
Som vi nævnte sidst, er det bemærkelsesværdigt, at 16 af deltagerne har set Havørn, kun 12 har noteret Tyrkerdue! Et andre par arter, som er gået frem de senere år er Rød Glente og Grønspætte, også det afspejles i boligbirding - 11 har haft Rød Glente og 7 Grønspætte. I sluthalvfemserne var eneste Grønspætte på Fyn en enlig fætter, som holdt til ved Flyvesandet, den fik besøg af mange fynske fuglekiggere!
Næste gang vi opdaterer, vil vi sikkert se mange flere Rødstjerter, Løvsangere, Munk og selvfølgelig også svalerne - fortsat god boligbirding.
Tekst: Søren Gjaldbæk.
