Metrologerne havde forsikret, at det regnvejr, der havde huseret natten til søndag den 3. marts, ville holde op ved halvottetiden, fulgt af opklaring med frisk vind fra vest. Fuld af skepsis kørte jeg til Flyvesandet ved kvart i syvtiden i silende regn. Til min store overraskelse klarede det fint op, da jeg kørte gennem skoven. Den friske vind og forholdsvis dårlige sigt fik mig hurtigt til at fortrække fra trækobsposten ved havet og søge læ for vinden på campingpladsen. Det samme gjorde et par Misteldrosler, der også var ude at besigtige forholdene. Der er tit mange småfugle på campingpladsen og frem til påske, hvor campisterne indtager pladsen, er der ikke mange folk.
Bogfinke, sangen er næsten på plads.
Der var godt liv både i hundelufterskoven og på campingpladsen. Fra parkeringspladsen ved hundeskoven kunne man høre sang fra Sortmejse, Gærdesmutte, Fuglekonge og Korttået Træløber. Fra en tilsyneladende tom himmel hørtes Sanglærker - både kaldende og syngende.
Grønirisk - dagens dominerende fugl på campingpladsen.
På Campingpladsen var det umiddelbart Grønirisk, der dominerede, de var over det hele. Enkelte Bogfinker sang - det lød næsten, som det skal. Mejserne begyndte også at røre på sig - naturligvis Musvitter og Blåmejser, men også Topmejse og Sortmejse.
Topmejse, der lige tjekker fotografen.
Topmejsen er ikke ked af at vise sig frem og den er heller ikke særligt sky. Sortmejsen plejer også at være medgørlig, men denne dag hørte jeg den mest - den gemte sig inde i fyrretræerne, der var ellers mange - en tyve-tredive stykker tror jeg.
Sortmejse - den ville ikke fotograferes.
En Stillits ville også blande sig, den sang vedholdende fra toppen af et lille træ, der var dog ingen artsfæller, som den kunne gøre indtryk på. De Store Flagspætter var ret aktive, de fløj kaldende rundt over hele området.
Stillits - alene på campingpladsen.
De Store Flagspætter var ret aktive, de fløj kaldende rundt over hele området.
Efter en times tid ville Grønspætterne også være med - en sang ret tæt på mig, og jeg så et glimt af den på vej mod den åbne del af campingpladsen ned mod hundeskoven. Uden de store forventninger gik jeg efter den - de er godt nok ikke glade for at blive fotograferet - jeg kunne da heller ikke finde den - til gengæld var der en Misteldrossel, der sang - desværre ikke fra en synlig sangpost.
Stor mundfuld.
En Fjeldvåge trak over området ud mod Nørreby Hals, en lille flok Bramgæs stak østpå og et par optimistiske Viber trodsede den stride vind og røg nordøst ud over havet. Jeg fik igen øje på Grønspætten, som sad godt skjult i et fyrretræ, et godt stykke væk. Jeg tog et par hurtige fotos, men afstanden var for stor til et godt resultat. Nu vidste jeg, hvor den var og luskede langsomt og ”så skjult som muligt” hen mod den.
Rødhals, der putter sig i bunden af en hybenbusk.
Desværre hørte jeg et kald, som man alt for ofte hører på Flyvesandet - hundefløjten. Der er to karakteristiske kald - det ene lyder som en blanding af Jernspurves kald og Blåmejsens sang, det andet ligner mest et meget langtrukket Rødstruber kald, hvis hunden er særlig uartig, kan det være utroligt langt. Det er i hvert fald enormt dominerende og irriterende at høre på.
Grønspætte - de gør, hvad de kan for at holde sig skjult.
I dette tilfælde fløjte ikke nok, der blev vekslet med et meget højlydt, repeteret ”Nej-nej-nej” i et tonefald, der mest ledte tankerne mod en fodboldtræner, der prøver at råbe sine spillere op på et overfyldt stadion - her var der kun undertegnede og nogle få andre - vi kunne nemt have hørt det, hvis der blot var blevet visket. Hunden, der ikke var i snor, hørte det muligvis, men var totalt ligeglad. Det er vel overflødigt at nævne, at Grønspætten også hørte det og forsvandt. Anstændigvis må jeg indrømme, at Grønspætten måske også var forsvundet, når jeg ville have forsøgt at luske mig ind på den.
Musvit, en af dagens fem mejsearter.
Jeg havde set fire mejsearter og gav mig til at lede efter den femte - Sumpmejsen, der ikke er sjælden på Flyvesandet - det er den på Ærø, som man har kunne læse om her på siden. Der gik ikke lang tid, før jeg hørte dens kald. Jeg fandt den ret hurtigt henne ved fodboldbanen, der var to - den ene sang til overflod. De vimsede hurtigt omkring - ofte et stykke inde i træerne - jeg har brug for mere tålmodige fugle, før jeg får indstillet kameraet, men det lykkedes dog til sidst at få et par brugbare fotos.
Sumpmejse.
Jeg sluttede med at kigge ud over havet - der lå de sædvanlige havdykænder - Ederfugl, Sort- og Fløjlsand. Nogle få Sanglærker trak, det samme gjorde Hættemåge - der er en del af dem, der har næsten fuld hætte nu - uanset vejret er der flere og flere forårstegn i omløb!
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
