Indledning.
Af Joakim Dybbroe, Michael Højgaard, Michael Bjerregaard, Peter Teglhøj og Hans Rytter
Indledningsvis en kort introduktion til ”Standardiseret Ynglefuglemærkning”, eller som det hedder på engelsk, ”Constant Effort Site” (CES). En standardiseret metode til overvågning af især spurvefugle.
Metoden er udviklet i England, og efterfølgende videreudviklet gennem det fælleseuropæiske EURING samarbejde. Arbejdsmodellerne varierer lidt fra land til land, men fælles for alle lande er, at man standardiserer indsatsen mest mulig for at danne et solidt datagrundlag, I Danmark arbejder vi ud fra følgende anbefalinger:
- Samme lokalitet skal benyttes i en årrække, gerne så mange år som muligt.
- Der ringmærkes ved 12 besøg, opdelt i 10-dages perioder fra 1. maj til 31. august
- Hvert besøg er på 6 timer, der begynder en ½ time før solopgang.
- Antal meter net, netplaceringer m.m. standardiseres så meget som muligt.
- Alle fugle artsbestemmes, kønsbestemmes, måles, vejes og undersøges for rugeplet, kropsfedt, fældning m.m..
Danske data samles og koordineres på Ringmærkningsadministrationen, der bearbejder og videresender dem til EURING. På såvel nationalt som internationalt niveau bruges data til:
- Overvågning – og beregning af langtids estimater for bestand tætheder, produktivitet og overlevelse blandt en række af de almindelige og talrige fuglearter.
- Undersøgelser til afklaring af hvordan fuglebestande reagerer på forskellige miljøfaktorer som for eksempel den globale opvarmning.
- Forvaltning af forskellige naturtyper, så de giver de bedste livsbetingelser for fuglene.
Rapporterne fra overvågningsprogrammerne indgår som baggrundsmateriale som afrapportering til beslutningstagere og folk med interesse for natur.
Alle CES-lokaliteter drives af frivillige. Som minimum løber der 125 timer på den årligt drift af en lokalitet, så alene for de 3 lokaliteter på Fyn indgår der tilsammen 375 timer. Sæt selv evt. timeløn på!
De fynske resultater fra 1. halvdel af sæson 2022.
De fleste småfuglearter oplevede en ekstrem dårlige ynglesæson 2021, så det var med megen spænding vi åbnede sæsonen 2022. Hvor mange fugle havde klaret vinteren og hvor mange vendte tilbage til ynglepladserne?
Samlede antal håndterede fugle på de 3 fynske lokaliteter, periode 1-6, 2020-2022.
Fangsterne de første 6 runder fortæller primært noget om de voksne fugles overlevelse. Senere, når der kommer mange flere data, vil der kunne beregnes og siges noget om fuglenes kondition ved ankomst til ynglepladserne. Tallene er meget foreløbige men viser dog nogle tendenser:
- På vore 3 fynske lokaliteter fanges og håndteres der årligt færre og færre fugle!
- Foråret 2022 har været ”unormalt”! Mange arter ankom først rigtig for alvor 10-14 dage senere end normalt. Årsagerne er uden tvivl komplekse!
- Det er især gruppen af sangere (Afrikatrækkere) der er presset.
- Der tales blandt andet om et koldt og fugtigt forår i Sydeuropa kan have påvirket trækket mod ynglepladserne.
- En anden hypotese fokuserer på det faldende antal insekter, der sandsynligvis ikke giver fødegrundlag for fuglene før lidt senere på foråret.
- Generelle klimaændringer.
Fangsterne de sidste 6 runder i sæsonen vil fortælle noget om fuglenes yngle succes i indeværende år. Efter et katastrofalt 2021 håber vi på en god sensæson, der forhåbentlig kan være med til at genoprette den dårlige ynglesæson fra sidste år.
