Der er vel ingen, som ikke har bandet godt over vejret på det sidste. Regnen er faldet i lårtykke stråler, og når der endelig har været en kort pause i det, og solen tittede frem, blæste der en vild pelikan over landet. Men så til morgen var det, som om alting var forandret. Stort set ingen vind - og jo, minsandten om ikke solen stod på himlen, trods den kæmpede lidt med et let skydække. Da hønsene skulle morgenfodres, og den første Stær sad i haven og kiggede længselsfuld på stærekasse, var det som erindringen om forår tændtes i ens hoved. Det findes altså endnu. Frem med vandrestøvler, kikkert og kamera, og for en sikkerheds skyld lange underhylere - og så en tur i Vejlen. Det rolige vind har fået fuglene tæt på fugletårnet, og til en forandring ligger der ænder tæt på skjulet. Dejligt at nyde Knarænder og Troldænder på nært hold - ja endda i solskin.
Knarænder ved fugletårnet i Vejlen.
Og en Lille Lappedykker dukker op kun få meter fra mig.
Noret er allerede godt besøgt, og stort set alle de mere almindelige svømmeænder er kommet, så jeg må lige forbi. På grund af den megen regn står vandet højt her, og man kan ofte se ænderne ligge meget tæt på vejen. Bliver man i bilen, kan man være heldig at få nogle gode fotos. Men her dog er rimeligt tomt, og kun en enkelt Gråstrubet Lappedykker ligger inden for rækkevidde.
Gråstrubet Lappedykker.
Jeg beslutter at køre om på dæmningen for at se Vejlen fra den side, men netop da jeg når kanten af Noret, ser jeg noget i træerne et stykke inde. Hmmm - den Musvåge var da lidt stor. Og rigtig, i flot silhuet sidder en Havørn, og det forklarer hvorfor Noret er så tomt.
Havørnesilhuet.
Flot er den og rimelig tæt på - men desværre svært at få billede af i modlys. Det går op for mig, at den sikkert kan ses fra Sdr. Vornæsvej, og her må lyset være bedre. Og ganske rigtigt.
Længe kan jeg nyde den der på grenen, men med jævne mellemrum flyver den ind over Noret, forsvinder ned bag træerne og er væk i kort tid, inden den igen kommer op i luften. Ingen tvivl - den har øje på et muligt bytte.
Havørnen flyver fra og til sit træ og inden tvivl om, at den har øje på et muligt bytte.
Efter næsten en halv time sådan ser det ud som om, den bliver nede på Noret og jeg kører om på Vornæsvej for at se, om jeg kan finde den derfra. Og ganske som forventet sidder den et stykke inde, men flyver jævnligt rundt, som om den søger noget.
Hmm, hvor blev den af?
Ok - lige store nok. Men I ku` da godt blive bange!
Dernede måske?
Op i luften igen.
Der er vist noget….
Ja - endelig en Blishøne i kløerne. Så er frokosten reddet.
Jeg er den, der er smuttet - gider ikke glo på den påtrængende ornitolog mere....
Sikke en oplevelse. Jeg har set Henrik Knudsen køre forbi, og han er sikkert på dæmningen ved Vejlen, så må lige om og prale lidt af den gode oplevelse. Og ganske rigtigt - til lyden af to Grønspætter fra Vornæs Skov og en lille flok Små Skalleslugere flyvende over, får jeg afleveret min historie. Sikke en “første forårsdag”.
Smukkere motiv på en blå forårshimmel kan man da ikke forestille sig.
Tekst og foto: Poul V. Rasmussen.
