Den lille kragefugl med slikhår

Forleden sad jeg jeg sammen med mine piger og betragtede 34 Alliker, der med største fornøjelse satte jordnødder og hampefrø til livs. Feltornitologisk kvalitetstid med sine børn er der alt for lidt af, så jeg spurgte: "Hvordan kan man kende en Alllike?" Min yngste datter svarede: "Den har sådan noget slikhår som Professor Snape".

Allikemslikhar Selv en italiensk fodboldspiller vil være misundelig på den frisure. Allike med med slikhår. Foto: Esben Eriksen

Ikke et kendetegn, der er at finde i ret mange felthåndbøger, men bestemt ikke en dårlig beskrivelse. Harry Potter kendere vil vide, at Professor Snape er klædt helt i sort med et ulasteligt velfriseret skulderlangt hår. Betragter man Alliken, så er det en fugl med en vis personlighed, der med sin sorte fjerdragt,  sine lysende stikkende gadedrengeøjne, sit grå slikhår og sit umiskendelige gennemtrængende kald gør opmærksom på sig selv. Det er som om den nyder, at der er lidt gang i gaden, og den ligefrem søger opmærksomhed, når de flyver afsted i tæt flok eller sidder tæt på en skorsten og holder et farligt leven og palaver.

Alliken stammer fra Middelhavsområdet og yngler oprindeligt i hule træer og klippesprækker. Herhjemme findes den over hele landet. Den er især knyttet til områder med græsmarker og ældre skove. I det åbne land er den afhængig af at kunne finde hule træer eller ruiner for at kunne bygge rede. På Bornholm yngler alliken i klipperevner. I byerne yngler den gerne i skorstene, luftkanaler samt redekasser. 

Allike

Alliken er vores mindste kragefugl - bemærk det lyse øje, der giver Alliken et frækt gadedrengs-blik. Foto: Esben Eriksen

Alliker yngler gerne i kolonier og søger føde på marker i mindre og spredte flokke. Om vinteren flyver Allikerne til kollektiv overnatning, hvor de samler sig sammen med Råger og krager. Allikernes karakteristiske lyse kald trænger let gennem lydmuren fra Råger og krager, selvom de måtte være mindretal. Allikerne begynder at samle sig hen på eftermiddagen og slår sig ned forskellige steder for så i det aller sidste lys at flyve overnatningspladsen - et fascinerende syn, der kan måle sig med Sort Sol, når tusindvis af kragefugle på dramatisk vis flyver rundt og luften fyldes af deres kald. Modsat måger klatter de heldigvis sjældent, mens de er i luften. 

Som så mange andre dyr, der lever i flok, så er der hos Alliker et ganske klart hieraki. Hos Alliker kommer det blandt andet til udtryk ved, at når et nyt fødeemne lokaliseres, så holder de gamle Alliker sig på afstand, mens de unge modige Alliker kaster sig over føden. På den måde kan de gamle Alliker på afstand følge med i om, der er nogle fare forbundet med at indtage dette måltid. Ånder alt fred og idyl jages de unge væk og de gamle overtager fødeemnet.

Aftenhygge Lidt uenighed før sovetid. Foto: Esben Eriksen

Nogle af vores Alliker er standfugle, andre - især ungfuglene trækker, de overvintrer i sydvesteuropa. Fugle fra Østeuropa og Skandinavien overvintrer i Danmark sammen med vores egne. De samles til fælles overnatning i store flokke sammen med især Råger, men også Gråkrager. Der kan være over 1000 fugle på overnatningspladserne. En af de mest kendte på Fyn er Hollufgård i det sydøstlige Odense. Vinteren igennem kan man mange steder se store flokke af kragefugle på vej til (aften) og fra (morgen) overnatningspladserne. Man bliver let opmærksom på fuglene - Alliker er ikke stille!

Om foråret kan man i marts og april se de skandinaviske fugle på vej tilbage - på Horseklint er de ofte temmelig ubeslutsomme, man kan det meste af dagen se de samme 5-700 fugle trække ud og returnere efter nogle minutter, men de kommer da væk på et tidspunkt.

Allikesolsort

Alliken er større end Solsort. Her fremviser en Allike sine "kragetæer". Foto: Esben Eriksen

Efterårstræk - mest i oktober - ses naturligvis på Dovns Klint - største tal er 19600 og 17420 (20. oktober 2016 og 20. oktober 2012), men også fra Sønderhjørne blev der tidligere meldt om stort træk - det er der nok stadigvæk, men der er praktisk taget ingen observatører, som besøger lokaliteten længere. Ved Knudshoved kan man se et stort indtræk langs Storebæltsbroen - der er ikke systematisk optælling derfra - men mon ikke man kan se et samlet indtræk på over 50000 fugle på det sted - største træktal er 17223 den 11. oktober 2012. Nogle af de indtrækkende fugle er sikkert vores vintergæster.

Vi vil se, om vi kan få overblik over hvor vi har overnatningspladser her på Fyn, og hvor mange fugle, som bruger dem. Vi vil derfor opfordre alle til at være opmærksomme på flokke kragefugle på vej til og fra overnatningspladser i løbet af de næste par uger. Indtast jeres resultater i DOF Basen, så følger vi op på resultatet her på siden.

Tekst: Esben Eriksen.