Jeg har siden vores han-havørn kom til Tranekær i 2012 vidst, at han var ringmærket.
Hannen, september 2018, Bototofte Mose. Foto: Karen Kusk
På enkelte af mine billeder aner jeg en tofarvet ring på venstre ben – hvid over rød, men har ikke kunnet se evt. tal eller bogstaver.
Her i slutningen af januar fik min tidligere kollega Karen Kusk taget et billede af parret på isen ved Botofte Skovmose. Hun oploadede billedet på Facebookgruppen Langelands Fugle og jeg blev ret så nysgerrig, da man på billedet kunne ane tallet 74 i det røde område. Endelig var der noget at gå efter, så jeg kontaktede Karen og spurgte, om hun på originalen kunne se nummeret. Hun sendte mig endnu et billede fra september 2018, hvor man også – udover 74 i det røde – kunne se A7 i det hvide.
Hannen, september 2018, Bototofte Mose. Foto: Karen Kusk
Indberetning til Ringmærkningscentralen og 3 dage efter var der bingo: Han var ringmærket 30/5 2008 ved Kalubbe, en mindre by godt 20 km SSØ for Kiel.
Den nederste pil er det sted, hvor han blev ringmærket son unge. Den øverste, hvor han yngler i dag.
Så han var kun godt 4 år, da han blev en del af Tranekærparret efter at have tilbagelagt 105 km i luftlinie fra reden, hvor han blev opfostret.
Han afløste den tidligere han, der sammen med ungen fra 2012 blev forgiftet af Carbofuran i juni måned. Hen på sommeren dukkede en ny han op, men han blev fordrevet af vores nuværende hvid/rød A774. Han er en ret stor han, der næsten har samme størrelse, som de 2 hunner, han har været sammen med. Den oprindelige hun døde i marts 2017 – antagelig af Fugleinfluenza, men allerede indenfor en måned derefter dukkede en ny hun op.
Enkemanden (tv) i selskab med sin nye kone januar 2019. Foto: Karen Kusk
Han har fået 6 unger på vingerne i sin tid i parret: 2 unger i 2014, 2015 og 2016. Sidste år gik et eller andet galt for parret med den nye hun. Der blev lagt æg i slutningen af februar og ruget helt frem til slutningen af april, hvor ørnene forlod reden.
/Tekst: Claus Dalskov
