Dialogmøde mellem DOF Fyn, NST Fyn og SGAV - Fyn

For folk, der ikke har alle forkortelser present:

  • DOF Fyn - Dansk Ornitologisk Forening Fyn
  • NST Fyn - Naturstyrelsen Fyn
  • SGAV Fyn - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Fyn 

DOF Fyn, repræsenteret ved Henrik Kalckar, Leif Bisschop-Larsen og Henrik Mørup-Petersen, har været til det årlige dialog møde med Naturstyrelsen Fyn (NST) og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – Fyn (SGAV). Mødet blev afholdt i Sollerup den 6. marts 2025.

Herunder er lidt udpluk af emnerne:

  • Nyt fra Naturstyrelsen Fyn med blandt andet status for hugst og urørt skov samt forvaltningsplan for Rudkøbing Fredskov
  • LIFE projekter.  LIFE-projekter vedrører beskyttelsen af den natur, der ligger i de habitatområder, som EU har udpeget i Danmark.
  • NYT fra DOF Fyn med blandt andet et ønske om NATURA 2000 beskyttelse af den østlige del af Odensen Fjord
  • Nyt fra SGAV Fyn med blandt andet overvågning af udvalgte ynglefugle, 

Det fulde og udførlige referat kan læses her.

Vi har for nylig fået tilsendt Hugstplaner for kommende sæson, men vi har ikke nået at kigge skovene igennem, så det afventer vores kommentarer. De første skove med urørt skov er udpeget: Sydlangeland, Vigelsø, Flyvesandet og Fuglsanggård. Der er i alt 16 planer om urørte skove. 10 er i høring og 2 er på vej. De to er skovene på Nordlangeland samt Sollerup Skov og Svanninge Bakker med tilhørende småskove. Der ventes afklaring her i foråret.

070325havresra

Havrevimpe. Foto: Susanne Rasmussen.