DOF Fyn 50 år i dag

Af Niels Andersen

Strejftog, feltornitologer og dannelse af DOF-Fyn

Lise Hafstrøm var den første formand i DOF-Fyn. En opgave hun gik ind til med ophøjet ro. Der var nemlig stor respekt om Lise, hun var et ornitologisk fyrtårn, førend den slags blev moderne. Og hun kunne, qua sit lange virke blandt fynske fugle og fuglefolk, tøjle alle de unge fremadstormende feltbisser, der med en hektisk aktivitet ovenpå den autoritetsforskrækkede tidsånd ikke så sig tilbage. Bestyrelsesmøderne blev den faste base, hvor der skulle opnås fælles fodslag, hvad enten de blev holdt i Ole Tønders kollegieseng eller hos Jonna Thestrup mens Toplærken skridtede fronten af udenfor vinduerne på Tybrindvænget i Odense. Dog allerede to år inde i DOF-Fyns levetid, overgav hun stafetten til Henninge Rasmussen.

Vi skal huske på, at tiden var en anden. Hvor man før nærmest skulle anbefales førend man allernådigst kunne få optagelse i Dansk Ornithologisk Forening, så spirede også her et slags ungdomsoprør ude i marken. I dag virker det ufattelig langt væk, men fuglelivet var ikke grundigt belyst og en hær af feltfolk stod klar til at fylde huller ud og kaste lys over det ene projekt efter det andet. Lokalitetsregistrering, Større Danske Fuglelokaliteter, handlingsinspirerende bøger som ”Jeg ser på fugle” og feltguiden ”Europas Fugle” havde afløst den begænsede indsigt i den 259 arters hvermandseje ”Fugle i farver”. ”Dagens pausefugl” med en 5 minutters pædagogisk gennemgang af en fugleart, hvor vægten lå på de almindelige arter og deres sang blev et herligt samlingspunkt, skabt af Svend Kaulberg på radioens program 1, men de seriøse fugleinteresserede ville mere: På fuglestation, i efterårslejr, være aktive i Atlasundersøgelser -eller på ringmærkningslejr.

På Fyn havde vi desuden i midten af 1960’erne haft Odense Ringmærkningsstation, hvor Jørgen Larsen og Torben Simonsen som ankermænd viste, hvor langt entusiastisk amatørvirksomhed kunne føre. Og i løbet af en kort periode nåede de at ringmærke over 16.000 fugle. Privat ringmærkning blev dog forbudt i 1967, og så var det slut.

I årene op til DOF-Fyns dannelse i 1972, blev DOF’s ekskursioner annonceret i ”Meddelelser”, fx en tur til Gyldensteen efter de sjældne Blisgæs, eller den årligt tilbagevendende Vandstæretur til Langesø under lokale Hans Krogs kompetente ledelse. Men de unge ville mere. Der var andre projekter -fra før det hed projekter: Hvor ellers fandtes Vandstæren? Nogle nysgerrige fik samlet en flok folk og med et spritduplikeret ark i halvformat, blev de fynske vandløb delt ud og på bestemte optællingssøndage gennem flere vintre, blev åer og bække over hele Fyn travet igennem – og Vandstære opdaget. Dengang ny viden. Mange feltundersøgelser blev sat i værk af videnshungrende folk, der så senere blev blandt de bærende kræfter i det nye DOF-Fyn. Blandt de mange, der faldt i gryden i sluttresserne og fik fuglene som den altopslugende interesse gennem livet skal nævnes bare tre: Kurt Due Johansen, Søren Bøgelund og Niels Bomholt Jensen.

Redekassekasseprojekter for Natugler blev sat i søen, der blev ringmærket ugleunger og det hele blev tilgængelig viden i det nye DOF-Fynske lokalblad Havrevimpen, der så dagens lys først i 1974. Det blev produceret i en kælder efter lukketid på Skårup Statsseminarium og med Ole Tønder og Niels Andersensom som de første ”redaktører” og idemænd. Nye undersøgelser fandt deres skriftlige platform, herunder registrering af kragefuglesovepladser i vinterhalvåret og ditto for Skovhornugle.

Et andet redekasseprojekt skulle hjælpe Vendehalsen. Praktisk bistand stod Jens Mortensen for i et fritidshjem i Dalum. Henning Rasmussen havde skaffet nogle fyrrestammer fra Ravnholt og Tranekær. Vi fik dem savet op og flækket. Derefter blev med huljern tildannet naturlige redehuller efter en skabelon. Et boret hul i den ene halvdel og sammen med makkeren skete samlingen med Secomastic og bølgesøm, tagpap ovenpå. Sådan! En tynd fladstang af aluminium med et lille spejl monteret i toppen, kunne sammen med en kuglepennetynd lommelygte afsløre kasseindholdet.  Alt sammen hjemmelavet udstyr, der gjorde det årlige tilsyn muligt. Ja, vi fik faktisk Vendehals i en af kasserne! I Lunge Bjerge hos Meri Huovilla Mortensen, som altid serverede sin barndoms finske pandekager, når Henning og jeg dukkede op til det årlige tilsyn. Bagt af nødvendig råmælk (nippermælk), som min far kunne levere fra en nykælvet ko derhjemme i stalden.

Der var i de tidlige 1970’ere et midtfynsk kraftcenter omkring Ryslinge. Her var skovene ved Ravnholt blevet forsynet med mejsekasser i stort tal, og en hær af skoledrenge høstede deres første erfaringer med fugle og korpsånd i et registreringsarbejde og med ringmærkning. En rekruttering for livet, og som jævnligt stadig leverer baggrundsmateriale til forskellige undersøgelser. Parallelt hermed havde MOF (Midtfyns Ornitologiske Forening) et lokalt ståsted for fugleinteresse. Foreningen er nu opløst.

Flot Slørugle vises frem. Foto: Arkivfoto

Det er i de seneste 50 år, altså i lokalafdelingens levetid, at de mange og store fugleundersøgelser har fundet deres form og har givet os et så fast fundament, at fuglene er den bedst undersøgte dyregruppe overhovedet. I denne periode har vi stillet op til Atlas-undersøgelsen fra 1971-74, fulgt op af de senere Atlas II og III. Kortlægningsundersøgelserne er blevet forfinet til Punkttællingsprogrammet og løber nu kontinuerligt på sit 46. år med den uvurderlige tidsserie, og DOFbasen har op mod 30 mio. observationer fra mere end 20.000 lokaliteter.

Lokalt fik Lise Hafstrøm, ligesom det var tilfældet med lokalbladet Havrevimpen, ikke held til at forpurre ø-undersøgelsen, som blev DOF-Fyns første og største eget-organiserede feltarbejde. Willy Mardal havde i 1973 med ternegruppen rejst rundt i Det Sydfynske Øhav i en uges tid og optalt ynglende kystfugle. Indirekte førte det til, at vores lokalafdeling turde mobilisere feltkraft til en undersøgelse af især kystfuglene på alle øerne omkring Fyn, og hvervningen skete på et møde i april 1974 efter omtale i både Feltornithologen og i Havrevimpen. Undersøgelsen var treårig og efter bearbejdning af det store og jomfruelige materiale, valgte Fredningsstyrelsen af udgive ”Øerne omkring Fyn”, hvor direktør Viggo Nielsen giver DOF-Fyns deltagere følgende cadeau: ”Denne rapport rummer resultaterne af de undersøgelser af naturforhold og fugleliv, som en arbejdsgruppe under Dansk Ornithologisk Forenings lokalafdeling på Fyn har foretaget på 85 mindre øer omkring Fyn. Arbejdet er både i felten og senere ved skrivebordet udført med en sådan dygtighed, entusiasme og faglig kompetence, at den meget overskuelige rapport med sin rigdom af oplysninger kan tjene som et forbillede for, hvad der lokalt kan udrettes ved naturinteresseredes aktivitet til gavn for landets naturværdier”.

Bent Staugaard fremviser stolt en Lille Fluesnapper. Foto: Erhardt Ecklon

Og her står vi så næsten 50 år senere og ringen kan sluttes til DOF-Fyns opfølgende ø-undersøgelse, der finder sted i disse år. Og med flere gengangere blandt feltstyrken fra dengang, er jeg ikke i tvivl om, at de nyeste resultater også vil få afgørende betydning for kystfuglesagen, da vi nu kan spejle resultaterne i det pionerarbejde, der blev udført dengang i DOF-Fyns spæde barndom.