Af Søren Gjaldbæk
DOF Fyn er repræsenteret på Det Fynsk Dyrskue den 9. til 11. juni. DOF Fyns Formidlingsgruppe har indgået et samarbejde med Elseminde Produktionsskole - nu FGU. Fra den skole deltager de unge elever på dyrepasserlinjen.
Der spilles Svalespil - fra et tidligere arrangement. Foto: Børge L. Rasmussen.
Der vil være plancher og Svalespil. Så hvis du er på dyrskuet, så læg vejen forbi standen, især hvis du har børn med - Svalespillet er netop lavet for ”de yngre årgange”. Spillet giver indsigt i svalernes trængsler under det lange træk fra det sydlige Afrika - især trækket over Sahara kan være en udfordring.