DOF Fyn på Odense Dyrskue

Af Jette Gandrup.

Igen i år deltog DOF Fyns formidlingsgruppe på Odense Dyrskue i samarbejde med FGU - dyre og - naturlige fra Elsesminde. Stor tak til de unge, som deltog om eftermiddagenfra kl 16.00.

På trods af regn og kulde alle dagene, var der god søgning om formiddagen og til et stykke ud på eftermiddagen.
Fredag var præget af skoler, børnehaver og dagplejegrupper. Specielt skolebørnene gik efter noget gratis og slik. Slik havde vi ikke, og var nok ikke det populæreste sted at besøge. Enkelte børn var dog meget interesserede, men havde ikke tid til det.

100624dyrskue1

De kunne sænke gennemsnitsalderen på DOFs medlemmer. Foto: Jan Erik Hansen.

Der er stadig mange som kommer for at se om vi har billede af en fugl de har set i haven eller på en gåtur. Vi havde derfor ofte gang i den store detektivopgave med hjælp fra ' Fugle i Felten ' , apps på mobil, med mere.

Vi blev spurgt om DOF Fyn kunne komme ud og være med i projekt om fugle og natur på en skole. Et spørgsmål vi jævnligt får. Det er taget med til bestyrelsen.
Ligeledes var der en borger, som havde købt hus med en stor grund, som vedkommende gerne ville have gjort mere fugle - og insektvenligt og derfor søgte råd hos os. Blev henvist til Henrik Kalckar.

100624dyrskue7

DOF Fyns telt. Foto: Jan Erik Hansen.

Generelt oplever vi, at interessen for Fuglenes ve og vel er blevet større, og vi får mange positive meldinger i forhold til at for eksempel rovfuglebestande - Havørne og Rød Glente med flere oftere ses i landskabet.

Afslutningsvis stor tak til Susanne og Kaj, som stod last og brast med Jan Erik og undertegnede - og tak til FGU gruppen for opstilling af borde og stole og forplejning alle dagene.

100624dyrskue6

Foto: Jan Erik Hansen.