Duehøgen er om nogen kongen af de dybe skove, og den foretrækker skove af en anselig størrelse. Den kan dog også have reden i en mindre skov, men så er det som regel i nærheden af en større skov.
Duehøg Foto: Per Ekberg
Arten kan være svær at finde og det kræver at man bruger tid på at trævle skovene igennem for at finde rederne. Duehøgen bygger typisk flere rede som den skifter i mellem. Reden er meget stor og bygges tit højt i løvtræer eller helt skjult midt i granbeplantninger. Er de placeret i gran kan de være næsten umulige at finde.
Den lever overvejende af fuglevildt, hvor duer, kragefugle og drosler er de tre vigtigste grupper. Den tager dog også fasaner og det har betydet en ikke ubetydelig konflikt med jagtinteresser, og det betød at den oprindeligt blev bortskudt fra langt de fleste af sine ynglepladser. Med fredningen af rovfuglene i 1967 er bestanden vokset langsomt, men den ser nu ud til at falde igen. Bestandsudviklingen på Fyn formodes at følge resten af landet og der er lavet grundige undersøgelser i Nordjylland ( J. Tøttrup ), Sydøstjylland ( K. Storgård ), samt Nordsjælland ( P. Ekberg ) der alle peger i samme negative retning, nemlig en halvering inden for de sidste 10-20 år. Der kan være flere forklaringer på tilbagegangen og det er formodentligt en kombination af flere ting der gør sig gældende. Ulovlig jagt spiller sikkert stadig en vis rolle, men det er næsten umuligt at bevise. I statsskovene har den øgede færdsel bevirket uro omkring rederne, og en beviselig dårligere ynglesucces. Og måske spiller klimaændringerne ind, men det er usikkert hvad det bevirker. De senere år har der også været en kraftig stigning i skovning af parceller af ældre nåle- og løvtræer i skovene, hvilket måske har betydet færre egnede redetræer. I alle undersøgelserne ser ungeproduktionen halvdårlig ud, og mange yngleforsøg mislykkedes, så bestanden har generelt svært ved at opretholde sig selv. Når man tager den dårlige ungeproduktion i betragtning, så skal der måske ikke så meget til at vælte læsset?
Duehøgunge på rede i lærketræ. Foto: Per Ekberg
På Fyn har duehøgen været at finde i alle de større skove, hvilket typisk vil sige herregårdsskovene, da vi har meget lidt statsskov. Der har her været betydelige konflikter med den udbredte fasanjagt, og i forbindelse hermed opdræt og udsætning af fasaner. Det er ingen hemmelighed at høgene mange steder er uønskede, og man finder da heller ikke duehøg længere i mange af skovene. Vi kan dog ikke påvise at artens forsvinden skyldes ulovlig jagt, men det virker påfaldende. Det skal dog siges at duehøgen stadig findes på flere af de fynske godser, omend bestanden også her ser ud til at falde. Feks var der for få år tilbage 3-4 par i skovene under Ravnholt, mens der nu nok ikke er flere end 1-2 par.
På grund af den faldende bestand og mulig trussel fra ulovlig jagt, har man fra DOF’s side valgt at hemmeligholde alle ynglefund. Man kan derfor ikke længere se på Dofbasen hvor der yngler duehøg, faktisk har man også lukket for muligheden i Atlas III. Man kan ikke se hvilke kvadrater arten er fundet i og hvordan bestandudviklingen har været siden de to sidste Atlas-undersøgelser. Vi har dog fået adgang til samtlige indtastninger fra 2014-2018, og der danner sig et billede af en art der især kan findes i de større skove på midt- og sydøstfyn. I perioden er der noteret 39 sikre og sandsynlige ynglepar. Men da duehøgene er svære at finde, siger udbredelsen og bestandstørrelsen desværre nok også noget om hvor de aktive fuglekiggere kommer. Der er simpelthen ikke ret mange fynske ornitologer der synes det er spændende at traske skovene igennem for at lede efter rovfugle. Det virker dog underligt at den slet ikke skulle findes i de store skovområder vest og sydvest for Odense.
Duehøg Foto: Per Ekberg
Læs også:
Tekst: Per Rasmussen
¤¤
