- Søens forekomster af knarand er Fyns største
Af Kurt Due Johansen
Indledning
Lige siden Engsøen blev etableret i 2014, har den været en meget vigtig lokalitet for svømmeænder, herunder knarand. Forekomsten af knarand var i 2024 Fyns største med 1.387 fugle, og blandt landets allerstørste. Der er kun én større observation i Danmark, nemlig den 24. januar 2021 med 1.530 knarænder i Maribo Søndersø.
Figur 1. Engsøen på Gyldensteen Strand.
Knaranden på Gyldensteen
Knaranden forekom i Engsøen lige fra søens etablering i 2014. Det første år iagttoges under 100 fugle.
Allerede andet år, 2015, steg forekomsten til mere end 300 fugle. Både 3. og 4. år steg forekomsten atter, og kulminerede med knap 800 fugle i 2017. Herefter fulgte to år med en nedgang i antallet. 2018 forekom 507 fugle og 2019 475 fugle.
I 2020 steg antallet igen, dette år forekom der maksimalt 840 fugle. 2021 og 2022 forekom der stadig mange fugle, men i noget mindre antal end 2020.
2023 fulgte et virkelig godt år med 910 fugle og 2024 var så året, hvor antallet af knarænder i
Engsøen kulminerede. Der blev iagttaget imponerende 1.387 knarænder, hvilket til dato er Fyns højest registrerede antal af knarænder. Selv i Danmarks-sammenhæng er antallet helt i top.
Spørgsmålet er så. Hvorfor raster og fouragerer der så mange knarænder i Engsøen? Hvad er der særligt ved denne sø? Det vender vi tilbage til om lidt!
Figur 2. Den maksimale forekomst af knarænder i Engsøen 2014-2024.
Forekomsten af knarand på Gyldensteen før etableringen af Engsøen
Reservatet
Før 2014 var den eneste habitat der var velegnet til forekomst af svømmeænder, det såkaldte ”Reservatet” på Gyldensteen.
Reservatet er et ca. 95 hektar stort engområde med en centralt placeret strandsø på 14 hektar.
Visse år er Reservatet oversvømmet vinter-forår, mens vandstanden andre år ikke er særlig høj. Vandstandens højde i træktiden er særlig vigtig for forekomsten af svømmeænder, blandt andet Knarand.
Forekomst af knarand på Reservatet
Den første forekomst på Reservatet er fra 1978, hvor der sås 4 fugle.
Herefter var der år imellem observationer af knarand, se figur 3. Den næste observation er i 1983, hvor der iagttages 2 fugle. Fra 1983 til 1993 er der en pause på 10 år, før der igen ses knarænder på Reservatet.
Fra 1993 sås knaranden med tættere intervaller og blev i perioden 1993 til 2007 iagttaget i 8 ud af 14 år.
Fra 2007 til 2014 ses knaranden stort set hvert år og antallet af knarænder er noget større end årene før.
I perioden til Engsøens etablering i 2014, bortset fra 2011, ses knaranden i varierende antal. Det maksimale antal knarænder i denne periode er 14 fugle i 2005.
Efter Engsøens etablering stiger forekomsterne af knarand på Reservatet
Fra 2014, hvor Engsøen etableres, raster knaranden årligt på Reservatet. Videre sker der det, at antallet af rastende og fouragerende knarænder på Reservatet stiger, og i flere af årene ses over 50 fugle, og i 2024 næsten 100 knarænder.
Det må konkluderes, at etableringen af Engsøen og indvandringen af store flokke af knarænder her, har smittet af på Reservatet. Forekomsterne af knarand på Reservatet må dog anses for at være sekundære i forhold til forekomsterne i Engsøen, simpelthen fordi forholdene for fouragerende knarænder er langt bedre i Engsøen med dens store forekomster af undervandsvegetation.
Når der er ørne på Gyldensteen, får disse alle svømmeænderne i Engsøen på vingerne, og det kan meget vel være en af årsagerne til, at nogle af knarænderne trækker til Reservatet, for at raste der.
Forekomsten af knarand på Reservatet er særlig stor, når der er oversvømmelser af Reservatets enge. Knaranden er ligesom dens ”fætter” Pibeand, nemlig en stor elsker af ”vand på græs”, hvor ænderne kan ligge og snadre i græsset på bunden af oversvømmelserne.
Figur 3. Den maksimale forekomst af Knarænder på Reservatet 1978-2024.
Figur 4. Fordelingen af rastende Knarænder på måneder i Engsøen 2014-2024.
Forudsat at Engsøen ikke er islagt, forekommer der Knarænder i alle årets måneder.
Forekomsterne er store i januar, med op til 300 knarænder, hvorefter antallet falder jævnt til maj, hvor de store antal er forsvundet fra lokaliteten, sandsynligvis for at yngle andre steder her i landet, eller i udlandet.
I juni stiger antallet, hvilke er hanner på vej til fældepladser andetsteds. Knarænderne i juni raster og fouragerer 1-2 uger, hvorefter antallet igen falder. Fældende knarænder kendes fra søer, f.eks. i Ismaninger Speichersee mit Teische i Sydtyskland. Her fælder der mere end 1.000 fugle.
I løbet af juli falder antallet af knarænder, hvorefter antallet igen stiger i august. Herfra stiger antallet af knarænder, for at kulminere oktober-december.
Hvad er årsagen til, at der raster og især fouragerer så mange knarænder i Engsøen?
- men først lige lidt om Engsøen
Engsøen
Engsøen på Gyldensteen blev etableret i 2014, og er ca. 142 hektar stor.
Søen blev skabt ved, at der blev opført en dæmning mod vest, som adskiller søen fra Kystlagunen. Mod øst blev der lagt lidt ekstra jord ind langs foden af diget for at sikre kreaturpassage rundt om søen samt beskytte mod erosion.
Efter det, var det sådan set bare at vente på at regnen og drænsvand fra Gyldensteens marker skulle fylde søen.
Engsøen er meget lavvandet og har et lille opland på ca. 147 hektar, hvoraf kun de 44 hektar er dyrkede marker. Der er 6 øer i søen. Engsøen er gammel havbund i den inddæmning, som godset Gyldensteen foretog omkring 1870.
Figur 5. Der er en fantastisk forekomst af Strand-vandranunkel i Engsøen. Denne overflod af planter ude i søen er enestående i Danmark, og på Fyn i særdeleshed. Mindst 50 % af overfladen af Engsøen er bevokset med vandplanter. Det er denne føde i overflod, som er årsagen til forekomsten af de mange svømmeænder i Engsøen om efteråret. Foto: Kurt Due Johansen.
Vegetationen ude i selve Engsøen
Lige fra starten af, i 2014, har der været undervandsvegetation i Engsøen. I løbet af nogle få år udvikledes undervandsvegetationen til at omfatte store dele af søbunden.
Det særlige ved undervandsvegetationen i Engsøen er, at vegetationens biomasse og højde udvikles fra et minimum i begyndelsen af året, til i løbet af foråret og forsommeren, at øge biomassen kraftigt, og særligt at vokse helt op i overfladen, se fotoet ovenover, figur 5.
Vegetationen i Engsøen dækker sidst på sommeren skønsmæssigt 50 % af søens vandflade. Undervandsvegetation der vokser helt op i overfladen, er langt fra noget almindeligt syn på Fyn.
Årsagen til den veludviklede undervandsvegetation i Engsøen, skyldes hovedsagelig, at der er et meget lille opland til Engsøen, nemlig ca. 147 hektar - heraf kun 44 hektar dyrkede marker. Derved føres der få af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra de dyrkede marker, til søen. Derudover er den største kilde til næringstoffer i søen, de store flokke af gæs, som raster og overnatter her og skider i søen.
Få næringsstoffer er en forudsætning for en rig undervandsvegetation. Omvendt fører mange næringsstoffer til, at mikroskopiske alger dominerer, og at følgen heraf bliver en nedsat sigt i søen, som igen fører til, at fastsiddende planter på søbunden forsvinder.
Vegetationen dækker dele af Engsøens overflade helt hen i december.
Engsøens lige blandt fynske savnes
Der findes næppe den sø på Fyn, som kan matche Engsøen, når det gælder vegetation ude i selve søen. Belastningen af de fynske søer med nærigsstoffer, har fået undervandsvegetationen til at forsvinde fra størsteparten af Fyns søer.
Skal der indfinde sig mange undervandsplanter i nyetablerede søer, skal belastningen med især kvælstof være lille, og det er der ringe chancer for. Mange nyskabte fynske søer er netop etableret med henblik på at fjerne tilledt kvælstof fra marker med afløb til søerne, og er dermed næringsrige.
”Normalt” udvikler undervandssituationen sig positivt i den første periode af genoprettede søer
Generelt udvikler genskabte søer hurtigt en veludviklet undervandsvegetation. Det kunne f.eks. ses i Vitsø Nor på Ærø, som blev genskabt i 2010. Søen havde de første år en kraftig udbredt undervandsvegetation. I løbet af nogle år skete der i noret det, som sker i mange andre danske nyskabte søer, nemlig at vegetationen blev reduceret i udbredelse.
Udbredt undervandsvegetation i søer, fører, udover mange ynglende lappedykkere, til forekomst af mange trækkende svømmeænder.
Men, i modsætning til Engsøen, bliver de fleste andre nyskabte søer altså hurtigt plantefattige efter nogle år; det viser alle erfaringer. Og derved forsvinder føden for de ynglende lappedykkere og de trækkende svømmeænder.
Denne fattigdom på vegetation ude i søen er ikke sket endnu i Engsøen, selv efter 10 år, hvilket først og fremmest skyldes det lille opland.
Det bliver spændende at følge udviklingen i søens tilstand, og særligt om den også på sigt kan beholde sin rige undervandsvegetation.
Hvad er det for vandplanter der findes i Engsøen?
Engsøens undervandsvegetation har været undersøgt et par gange af fagfolk, og der er fundet 24 arter af vandplanter i søen (tabel 1).
Tabel 1. Arter af vandplanter, som forekommer i Engsøen på Gyldensteen.
Figur 6. Mængder af Strand-vandranunkel i Engsøen. Foto: Kurt Due Johansen.
Det er Engsøens undervandsvegetationen der er årsagen til de mange rastende og fouragerende svømmeænder på Gyldensteen Strand
Uden undervandsvegetationen i Engsøen, ville der ikke raste så mange svømmeænder, som der gør i Engsøen. Årsagen er klar. Svømmeænderne æder simpelthen søens planter, især pibeand og knarand. Uden de mange vandplanter i Engsøen ville der ikke være så mange knarænder (eller andre plantespisende svømmeænder).
Svømmeænder (og Blishøns) er gode indikatorer til søers vegetation
Svømmeænder er hovedsagelig vegetations-ædere (herbivore fugle), bortset fra skeand, som også æder mange dafnier, vandlopper etc, altså dyrisk føde.
Derved bliver fouragerende svømmeænder gode indikatorer for, om der er en udbredt vegetation ude i søerne. Det der skal ses efter, er, om det drejer sig om fouragerende svømmeænder, og ikke blot dagrastende svømmeænder.
Figur 7. Han af Knarand fouragerende i Engsøen. Foto: Kurt Due Johansen.
