Når man får øje på en fugl eller forevist en fugl, så vil den typisk i sig have en række spørgsmål. Spørgsmål som man kan stille og prøve at besvare.
Hvordan den ser ud? Hvor stor er den? Hvilke farver har den? Hvor lang er halen? Hvilken form har næbbet? Hvordan synger den? Hvor kommer den fra? Hvad lever den af? Hvad laver den her?
Det er den type spørgsmål, der starter læreprocessen om fuglen. De næste spørgsmål vil typisk være – Er der andre der ligner den? Ligner den noget man kender til? Er det en han? Er det hun? Er det en ungfugl? Sætter fuglen tankerne i en bestemt retning? Er der nogen kategorier vi kan komme fuglen ind under. Svømmer den? Fanger den insekter? Kredser den med løftede vinger? Har den vingebånd? Er den i nåleskov?
Den slags spørgsmål er naturvidenskabelige spørgsmål – der gør, at vi er i gang med en læreproces, der gør os i stand til at systematiserer og kategoriser de fugle vi observerer. Og på sigt gør os i stand til at skelne de enkelte arter fra hinanden. Bestemme køn og alder. Eller giver os viden om, hvad fuglen lever af, og hvad der er dens habitat?
Solsorten på reden ovenfor. Det er jo, hvad vi ser. Artsbestemmelsen bekymrer jeg mig ikke om - jeg føler mig ret sikker på, at det er en adult Solsort han på en rede. Men andre spørgsmål trænger sig på, hvor jeg naturligvis holder mine nu gjorte observationer op mod mine tidligere erfaringer med ynglende Solsorte og Solsortereder.
Har jeg set Solsorten bygge på reden? Har jeg set andre solsortreder, der minder om denne? Har jeg set andre Solsorte på rede i januar? Hviler den bare tilfældig på en anden fugls rede? Hvilken fugl har så bygget reden? Jeg kan ret hurtigt, på baggrund af mine observationer og mine erfaringer slutte, at det var en tilfældighed, at Solsorten satte sig på denne rede, der formentlig er bygget af en Ringdue ud fra mine erfaringer med Ringduereder. I bogen "Fugle i Felten" står der om Solsorten: "Rede i busk, træ og i huse (på gesimser, i garager mm), så ud fra bogen kunne det sagtens være en Solsortrede, men min kilde er ikke præcis.
Undren er nøglen til at blive en bedre feltornitolog. Ofte kan man måske stille sig tilfreds med en artsbestemmelse, men der er ofte mere at hente. Det stiller krav til tålmodigheden. Tålmodigheden til at ”blive” ved fuglen - ikke rent fysisk - men i tanken. Uden at begynde at drive videre i tankerne mod indkøb eller andre fugle. Det kræver lidt træning, at stille andre spørgsmål end dem man normalt stiller.
Arts og aldersbestemmelse er ofte essentielt for, hvilke andre spørgsmål man kan stille. Igen en Solsort. Spørgsmål som jeg kan stile mig før køn og aldersbestemmelse kunne være. Hvorfor har den mørkt næb? Er det en hun? Har hanner ikke orange næb? Er der perioder i hanners liv, hvor de ikke har orange næb fx som unge eller om vinteren? Har Solsorte sommer- og vinterdragt? Etc En række andre spørgsmål til fjerdragt, øjenring mm kunne stilles. Svarene på de mange spørgsmål vil gøre mig i stand til at bestemme fuglen til en han 1. vinter.
Man skal kort sagt huske at være ”videnskabsmand”, når man ser på fugle - undre sig, stille spørgsmål og gå sine kilder på klingen. Det meste er jo beskrevet i bøgerne, men de rigtige fugle er jo ikke i bøgerne - og der er et hav af undtagelser.
Se fx på de to Solsorte hunner nedenfor. Det står i "Fugle i Felten" om Solsorte hunner: "Næb: Mørkt". Men et hurtigt kig rundt på plænen i min have, vil afslører, at teksten ikke er præcis. En tegning i bogen viser dog en hun med mere gulligt næb, men det omtales ikke i tekst. Pointen er igen: Observer, stil spørgsmål og vær kritisk overfor kilderne og egne observationer. Den største fejlkilde er ofte ham eller hende, der kigger i kikkerten. Det skyldes ikke, at man er en ringe feltornitolog, men man har glemt afgørende spørgsmål før man sprang til konklusionen.
Konteksten, hvori man oplever fuglen er afgørende. Vind, lys, årstid, yngleplads eller andre forhold kan spille ind. På den måde bliver de vigtigste fugle ikke dem, man ikke har set, men dem man allerede har set - i/under forskellige situationer og forhold. De sete fugle bliver referencen til nye observationer.
Strategien - kig og stil spørgsmål - bidrager til at gøre ens iagtagelser bedre, udbygger ens feltornitologiske viden og til at få orden i al den uorden, det er at se på fugle.
/Tekst og foto: Esben Eriksen
