For et halvt år siden havde sommeren bidt sig fast. Læs her, hvad et billede fra dengang fortæller af historie.
Fra mine daglige Vibeture i det sydfynske landskab omkring Skovsbo og Egense, har jeg en dagligdags fuglehistorie at fortælle, som kun handler om almindelige fugle, men så meget desto vigtigere at få den fortalt, for så har du sikkert også oplevet noget tilsvarende derude i hverdagsnaturen.
I Skovsbo står et asketræ, pænt stort, men ikke i den bedste tilstand. Asketoptørre (en svampesygdom, som rammer Ask i det meste af Europa/red.) er vel ved at tage livet af det. Jeg har fulgt træet i nogle år efterhånden. Især fordi det i de seneste fire ynglesæsoner har tiltrukket et Stærepar. Stæren er i foråret naturens gode humør, og hannen har siddet i de nøgne øverste, tynde grene og har sunget så dejligt og livsbekræftende for sin udkårne hun derinde i træets indre. Lidt senere har de i fællesskab sørget for fødesøgning og med succes kunnet præstere flyvefærdige unger hvert år i dagene omkring Grundlovsdag.
Spætmejse.
I år skulle det gå anderledes. Der var rift om hullet og flere gange i det tidlige forår var der mejsekampe for at få ejendomsretten til hullet. Det så ud til, at en Blåmejse vandt, men så kom Stæren. Alligevel skulle den ende med at blive den lille, idet en Spætmejse i løbet af et par dage fik formindsket hullet med ler, så Stæren måtte se sig forvist fra sin mangeårige bolig.
På billedet fra slutningen af maj, kan man se flere ting, dels Stærehullets formindskede størrelse, dels Spætmejsens ejerskabsforhold. Og så kan man se, at der nok har været unger inde bag hullet, for der har jo været en Stor Flagspætte forbi og forsøgt at hakke sig adgang ind til ungerne på jagt efter føde. Det har den dog opgivet igen, for mere skete der ikke. Endelig kan man også på billedet se, at jeg ikke er nogen stor fotograf.
Alligevel synes jeg, at det er et billede, der fortæller en historie, som nok kan varme her i den kolde tid.
Tekst og foto: Niels Andersen, Svendborg.
