Kiggede man på femdøgnsprognosen for Fyn i uge 10 mandag til fredag kunne man forledes til at tro, at det var efterår - frisk vind eller værre, regn det meste af tiden og temperatur omkring 5 grader. Onsdag den 6. marts skulle der dog være tørvejr et par timer om formiddagen, så jeg drog til Stige Ø uden de store forventninger. Vejret var gråt og diset. Det generede ikke Solsortene i min have, de sang - ganske vist lidt forsigtigt - ved sekstiden.
Hættemåge, Fynsværket.
Ved Fynsværket var begge Vandrefalke på plads ved kassen, det skal blive spændende at se om der er et ynglepar på vej - det ser ud som om de gør sig seriøse overvejelser. Allerede fra parkeringspladsen og i øvrigt hele turen rundt lød der lærkesang - det ser ud som om alle ynglepladser er besat, og de trækkende Sanglærker, der kommer forbi, bliver straks fulgt ud af ”kommunen” af ynglefuglene - ”der er ikke plads til dig”!
Ved Sortehusene hørte jeg det umiskendelige kald fra Hvid Vipstjert - min første i år - de er ved at ankomme. Efter et stykke tid så jeg den sidde et godt stykke væk på toppen af tag. Det var ikke en ynglefugl, for kort efter fløj den over kanalen og videre nordpå.
Hvid Vipstjert, Sortehusene.
Både på den gamle losseplads og nord for Sortehusene kunne man høre og se Engpiber i sangflugt, der var vel i alt seks syngende fugle, de er helt klart ved at danne par og etablere sig. En enkelt Skærpiber blev det også til, hovedet var ved at blive gråt, og brystet med en anelse lyserødt anstrøg.
De Store Skalleslugere er også ved at samle sig to og to - der trak jævnligt par ind over halvøen.
Skærpiber, Stige Ø.
Mange af skarverne var i yngledragt med stor, hvid lårplet og hvide nakke- og issefjer, de er en del pænere i den dragt. Ved kysten mod fjorden gik omkring 350 Pibeænder, det er endnu for tidligt for dem at trække, også Strandskaderne er ved at samle sig, der var vel et halvt hundrede. Såvel ænder som skader gør højlydt opmærksom på deres tilstedeværelse.
Pibeænder.
På den yderst på halvøen holdt en flok Bramgæs til. Når man tager trafikken i betragtning, er det mærkeligt, at de ikke finder et mere fredeligt sted - set fra et gåseperspektiv. Der er mange odenseanere, der går ud til nordspidsen - der er en sti - og gæssene vil ikke have folk for tæt på. Hele flokken strækker hals, når de synes, at sikkerhedsafstanden er ved at blive overskredet, og så må de ud at flyve en tur. Umiddelbart skulle man mene, at der var mere ro på f.eks. Vigelsø.
Bramgæs: ”Nu behøver du ikke komme tættere på”.
Også Hættemågerne viser, at vinteren går på hæld, der var flere, der havde fundet sommerhuen frem, og en del, der var ved at anlægge den. På vejen tilbage kom en ung Blå Kærhøg forbi - en af dagens fem rovfuglearter - de andre var Vandre- og Tårnfalk, Mus- og Fjeldvåge.
Blå Kærhøg, den gamle losseplads, Stige Ø.
Alt i alt må det siges, at selv om vejret ikke ligner forår, så peger flere fugle i sommer- eller yngledragt, lærkesang, Engpiber i sangflugt og Hvid vipstjert på, at det må være lige om hjørnet - selv om jeg i mine pessimistiske stunder har svært ved at fortrænge sidste år, hvor det havde endog meget vanskeligt ved at trænge igennem. Jeg håber ikke på endnu et forsømt forår!
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
