På den gamle Doffyn-hjemmeside havde jeg for fem år siden et indlæg, som jeg kaldte ”Årets bedste dag.” Gengivet nedenfor, førend jeg slår et slag for Bogfinkens vanedannende sang, som du absolut må kunne lære og glæde dig over de næste mange måneder og år.
Syngende Bogfinke han i det spæde forår. Foto: Poul Brugs Rasmussen
Jeg husker tilbage på, at jeg som stor knægt for mange år siden fik stillet det underfundige spørgsmål: ”Hvilken dag er årets bedste dag? Eller, hvilken dag synes du, det helst skal være?”
Jeg kan også huske mit svar. Og jeg tænker jeg nu på det hvert år. Mange ville nok i samme situation have svaret éns fødselsdag, juleaftensdag, eller for drenge: Nyårsaftensdag.
Mit svar var: Den 14. februar. Historien har jeg ofte fortalt videre gennem tiden siden da, men i dag mange år senere ville jeg have svaret det samme.
Den 14. februar er en dato, der stemmer sindet med forventning. Forventning om forårets komme og alle de dejlige fugle- og naturoplevelser, der venter lige om hjørnet. Lærken, Viben og Stæren kan forventes snart at være på plads med den vidunderlige genkendelsens glæde, det giver. Musvitten, Blåmejsen, Grønirisken, Jernspurven, Gulspurven, Gærdesmutten, Bogfinken, kort sagt alle de fugle vi omgiver os med, har for længst ladet deres spæde sangforsøg lyde i haven. Spætten trommer i skoven og snart afløses skumringens skingre og metalliske solsortelyde af melodiske sangstrofer. Intet er for sent, alt står forude. Forventningens glæde er som bekendt den største.
De første forårsblomster som erantis og vintergækker står i blomst i haven, endnu ikke afblomstret, men spændstige og smukke. Følfodens gule sol kan ses i udbrud på solskråninger.
Lyset er vendt tilbage.
Den 14. februar er årets bedste dag. Det er ganske vist…
Midt i februar, på årets bedste dag, går Bogfinken i gang med at synge. Først famlende og uden sangens afsluttende slag.
Det er dejligt med fuglesangen. Og da Bogfinken er vores næstalmindeligste fugl, er oplevelsen hvermandseje, alle kan være med og alle kan lære de lidt skarpe toner at kende.
Bogfinken fejrer foråret med sang. Her i februar har hannen taget de første tilløb til den blot tre sekunder korte smældende sangstrofe, der gentages og gentages i en uendelighed de næste 4-5 måneder, for først i juli hører det endelig op. En fuglemand har gjort op, at den i løbet af sæsonen gentager sin lille sang op til 500.000 gange, og da der er 1,3 millioner ynglepar i vores land, så betyder det, at der synges Bogfinketriller 650 milliarder gange. Hvilket er lige så svimlende et tal som afstanden til Karlsvognen i kilometer!
Ingen undskyldning for ikke at lære dens sang, som tit bliver skrevet ud som: Det, det, det det ka’ jeg si’ lisså tit, det ska’ vær’ og det gør den så de 650 milliarder gange… Sangstrofen har mange forskellige udtryk. Tyskerne mener selvfølgelig, at Bogfinkeslaget til sidst lyder som Riesengebirge mens vi fynboer har tolket det som du du du du må ik’ smi’ rundt mæ’ dit ispapir…
/Tekst: Niels Andersen