Så er det atter tid til at dykke ned i den harmløse adspredelse, som det er at se, hvornår udvalgte arter ankom og sammenligne med de tidligere år. Man skal nok ikke lægge for meget i resultaterne, da der ikke er megen systematik bag de anvendte data, store del af vores område har ikke besøg af fuglekiggere, mens andre er mere grundigt overvågede. Hvis man går glip af noget, så er man ikke alene. Der ser dog ud til at være en tendens til lidt senere ankomsttidspunkter i år, hvilket kan skyldes det ret kolde forår, som dominerede i det meste af Europa. I skemaerne nedenfor betyder ”-” i kolonnen 2020 eller 2019 at arten kom det anførte antal dage tidligere, er der intet fortegn betyder det - som det er skik i matematiske kredse et underforstået ”+”, dvs. arten kom det anførte antal dage senere.
De enkelte arter
De Sorthalsede Lappedykkere kom først for alvor sidst i marts og blev et af fotografernes yndlingsofre, denne er fra Mellemstykket den 25. marts. Foto: Lars Rasmussen.
Kigger vi på observation af Sorthalset Lappedykker på landsplan er der to observationer fra den 1. marts, ellers skal vi frem til den 23. marts før der igen blev meldt Sorthalset Lappedykker, det var fra Mellemstykket, og folk kan måske huske, at det var noget, der passede fotograferne. Vi kan altså smykke os af årets 3. og 4. sorthalsede. Atlinganden ankom som forventet.
Rørhøgen ankom lidt tidligere end sædvanligt (der er i øvrigt vinterobservationer af den fra Gulstavområdet den 22. og 23. januar), Hvepsevåge og Lærkefalk lidt senere, de har sikkert været kede af det kolde vejr, der næppe har givet mange bier og guldsmede. Overordnet set ganske normale ankomsttider for disse arter.
Hvepsevågen ankom den 8. maj, denne er fra Fakkebjerg den 11. juni. Forårstrækket gav ikke mange ”hvepse” i år. Foto: Ole Bo Olsen.
Temmincksrylen kom sent, både til Danmark og til Fyn - den havde dog været set uden for Fyn fra den 27. april og ganske mange steder. Sammenlignet med sidste år var det også småt med Tinksmede, som ankom en smule sent og optrådte i ret små tal. Småspoven ankom som forventet - observationen i 2020 var landets første og ret tidlig. For Hvidklirens vedkommende minder vi om, at der som tidligere år var en overvintrende fugl, som blev set i Lunkebugten on and off fra begyndelsen af året.
Fyns første Temmincksryle i 2021, 9. maj, Slambassinet - en sen en. Foto: Søren Gjaldbæk.
For Sildemågens vedkommende er det svært at vurdere, om der er tale om en overvintrende fugl, men der er også observationer fra den 21. februar og 27. februar i Harndrup og Gulstav Mose, så måske den kom tidligt i år? Splitternen var til gengæld tidlig, fuglene - der var fire - fra Barager Nebbe blev sammen med en fugl fra Gedser Odde landets første. Det blev Fyns andet februarfund af Splitterne, det første var fra Knudshoved i 2017. Observationen af Dværgterne blev landets første og er ekstremt tidligt. Vores næste fugl var fra den 24. april - et mere normalt tidspunkt. Man kan bemærke, at alle ternerne kom tidligere end i 2020.
Dværgterne, Bøjden Nor - den var et andet af fotografernes yndlingsmotiver. Bortset fra en meget tidlig observation, ankom den på det forventelige tidspunkt den 24. april. Foto: Leif Sørensen.
Svalerne ankom lidt før i år end sidste år, men ikke på noget usædvanligt tidspunkt. Vendehalsen kom sent i år i hele landet - for andet år i træk fik vi årets første, i år dog delt med en fugl fra Borris Hede. Både i år og sidste år var det Evald Mehlsen, som havde en fugl i samme område på Vestfyn. Gøgen ankom lidt senere i år, et mønster, der blev set i hele landet.
Bysvalen ankom, som land og dige, lidt tidligt - der gik 9 dage før næste observation, vi skulle yderligere et par uger frem, før den for alvor indfandt sig. Denne er fra Bøjden Nor, på vej hjem med redemateriale. Foto: Flemming Johansen.
Ankomsttidspunkterne for Skovpiber og Gul Vipstjert er ganske normale - den gule måske endda lidt tidlig - ankomsterne i 2020 for disse arter var begge i den tidlige ende - også på landsplan.
Blåhalsen kom i 2021, som det er set før, først til Bispeeng. Den yngler efterhånden en del steder, blandt andet i Odense Fjordområdet - denne er fra Stavids Å. Foto: Karen Koefoed.
Sangerne ankom - gennemsnitligt set - lidt senere i år. Græshoppesangeren kom også halvsent sammenlignet med et normalt år, vi var meget længe om at finde en sidste år, hvor den første blev hørt den 10. maj. Tornsangeren er i den tidlige ende, vi fik vores anden den 29. april.
Sivsangeren ankom en god uges tid senere i år, denne er fra Fyns Hoved og for længst trukket videre. Foto: Søren Gjaldbæk.
Fluesnapperne kom sent, sikkert på grund af kulden, også Pirol og Tornskade var lidt forsinkede. Det skyldes uden tvivl det kolde vejr, som ikke giver specielt mange insekter.
Rødrygget Tornskade, den lod som så mange andre insektædere vente på sig. Denne er fra Flyvesandet. Foto: Susanne Strunk.