Af Søren Gjaldbæk
Med Kærsanger, Pirol og Karmindompap fik vi de sidste af vores ynglefugle/sommergæster på plads, og det er tiden at se på, om hvordan ankomsttidspunkterne for de enkelte arter lå i forhold til de sidste par år. For de Pirol og Karmindompap må vi sige, at deres status som fynske ynglefugle hænger i en tynd tråd. Der er altid variation i ankomsttidspunkterne - dels er den feltornitologiske aktivitet ikke systematisk, og fuglekiggerne har forkærlighed for at klumpe sig sammen på bestemte lokaliteter, dels kan der være forhold på trækruterne, der forsinker eller fremskynder fuglenes ankomst. I de fleste tilfælde er det overladt til spekulation - en i mange andre sager populær syssel.
Atlingænder. Foto: Poul V. Rasmussen.
Nu til de enkelte arter:
Læsevejledning til skemaerne med Sorthalset Lappedykker som udgangspunkt. Den kom den 15. marts. ”-1” ud for 2022 betyder, at den i år kom én dag tidligere end i 2022, hvor den følgelig kom den 16. marts. Og endnu engang fr prins Knud: ”11” - underforstået plus - betyder, at den i år ankom 11 dage senere end i 2021, hvor den første blev set den 4. marts - en i øvrigt meget tidlig fugl.
De første Sorthalsede Lappedykkere dukker som regel op omkring den 15. marts - i år blev det faktisk landets første. Vores første Atlingænder er de senere ankommet 16.-20. marts, i år ingen undtagelse.
Hvepsevåge, Enebærodde, 10. maj. Foto: Søren Gjaldbæk.
Hvepsevågen ankom på det forventede tidspunkt. Som det ses, måtte vi vente på Fiskeørnen. Det øvrige Danmark havde 68 martsobservationer - én meget tidlig fra 4. marts, de øvrige fra den 17. marts - det normale ankomsttidspunkt - og frem. De første Lærkefalke se normalt midt i april, vores Lærkefalk sidste år fra den 13. var meget tidlig og årets første sammen med 4 andre fugle.
Tinksmed. Foto: Henning Steen Hansen.
Min egen opfattelse er, at vadefuglene kom sent i år, og at det generelt set har været en skuffende omgang for den artsgruppe. Første del bekræftes af data, den anden del forbliver subjektiv om end jeg forventer at have meningsfæller.
Vi havde ikke - som i de foregående år - overvintrende Hvidklire.
Dværgterne, den ankom planmæssigt omkring den 20. april. Foto: Flemming Johansen.
Sildemågen kom tilsyneladende sent - folk, der har mågekiggeri som hobby har ofte fugle i februar, som det var tilfældet de sidste to år. Det er måske en tilfældighed, at der ikke har været en ”mågetosse” på spil i år. Vi er på Fyn altid gode til de tidlige Splitterner på Langeland - folk på ”fastlandet” må sædvanligvis vente til lidt ind i marts. Havternen var en uges tid forsinket, Dværgternen kom på det forventede tidspunkt, fuglen fra 6. april 2021 var usædvanligt tidlig. For Rovternens vedkommende er datasættet lille, det må formodes, at de fugle vi ser på Langeland er fugle på træk eller ynglefugle fra øerne, som er inde og fouragerer i norene. Hvornår de ankommer på ynglepladserne er vist ikke kendt.
Landsvale. De kom lidt senere end sædvanligt, og vi skulle et stykke hen i april, før man så dem mange steder. Foto: Poul V. Rasmussen.
Digesvalen var landets anden - der var to fugle ved Hindemade i det sønderjyske den 26. marts. Folk måtte bokse noget for at få Vendehalsen på plads, også Land- og især Bysvale lod vente på sig. Der har måske været koldt på trækruten. Der ses altid nogle få Mursejlere i sidste uge af april - 4 i år, 1 sidste og 2 forrige år, så Mursejleren er i den tidlige ende. I Odense ankommer ynglefuglene først omkring den 17.-320. maj. Det var også tilfældet i år.
Stenpikker, 2. april, Tryggelev Nor. Meget muligt vores første - den blev set der 3 dage tidligere. Foto: Karen Koefoed.
Skovpiberen rammer sjældent forbi - den kommer omkring den 10.-13. april - også i år. Hvornår Hvid Vipstjert ankommer er altid vanskeligt at afgøre, for der altid overvintrende fugle/meget tidlige fugle. I år havde vi Hvid Vipstjert den 2. februar i Svendborg Havn - Erik Ehmsen - og yderligere 4 spredte observationer frem til 4. marts. Den 11. marts gik der hul på posen, og denne dato vurderes til at være ankomstdato - i den sene ende. Vores vinterstenpikker forsvandt med stormen Otto, Stenpikkeren fra den 31. marts er i den tidlige ende af skalaen, de første fugle ses omkring den 20. marts, men det er spredte observationer, der meldes frem til april.
Tornsanger. De fleste ankommer ret koncentreret først i maj. Foto: Susanne Strunk.
Ankomsttidspunkt for Gransanger er - som for Hvid Vipstjert - et skøn, der er altid overvintrende fugle, men fra den 11. marts og frem blev de for alvor meldt. I øvrigt i den sene ende. Også Gærdesangeren kom sent. Græshoppesangeren er vanskelig at vurdere - der er få fugle, og aften/natlyt er ikke nogen udbredt sport blandt fynske fuglekiggere. De første høres fra den 22. april (+/-) og frem.
Broget Fluesnapper. Den ankom på et forventeligt tidspunkt - fuglen fra den 13. april 2022 var meget tidlig. Foto: Flemming Agner Jørgensen.
Den Grå Fluesnapper kom ”som normalt” - fuglen fra 2022 den 22. april er meget tidlig - den tidligste mindst 4 år på landsplan, hvor der udover denne i de seneste tre år kun var 14 fund fra den 25. april og frem. Der er mange fund af Broget Fluesnapper fra slutningen af april. Den Rødryggede Tornskade er blandt de ”tidlige” - de fleste ankommer, som det var tilfældet de to tidligere år, en uges tid senere.
Dette blev ordene - vi vender tilbage, når vi skal have set på, hvor længe fuglene bliver her - vi kan tjekke op på den gamle tommelfingerregel - de, der kommer sidst smutter først.
