Frivillige søges til Ørnes dag, Stige Ø.

Kære Fuglevenner,

Atter i år vil vi forsøge, om vi ikke kan få en ørn at se på Stige Ø. Havørnene ses næsten dagligt fouragerende på fjordens vand og øer.

 2019 02 18 ornesdagorn
Foto: Erik Biering

Der for samles vi igen ude på det nordligste af den gamle losseplads, og for at det skal blive en rigtig festlig dag også i år, så behøver formidlingsgruppen lidt hjælp fra dig.

Vi skal bruge nogle folk ca. kl. 7.30 til at hjælpe med at rejse teltet. Vejret kan jo være noget omskifteligt. Sidste år var mange glade for at kunne stå i læ i teltet, medens snebyger rasede
hen over fjorden og Stige Ø. Men det kan være noget af en opgave for 2-3 mand at rejse teltet, hvis der står en strid vind hen over bakketoppen. Der for vil vi gerne have nogen til at hjælpe med at holde fast i teltet, ind til vi har det tøjret forsvarligt.

2019 02 18 ornsdag1
Foto: Børge Langkilde Rasmussen

Når teltet er rejst, giver DOF Fyn helt sikkert et rundstykke til de, der på forhånd melder sig til at hjælpe til. Kaffe/the må man selv medbringe.

En anden stor hjælp vil være, hvis I, kære fuglekiggere, vil tage jeres teleskop med, og hjælper med at finde fuglene i terrænet og på fjorden, og giver de besøgende mulighed for et kig, alt medens i fortæller dem, hvad det er I har sat fokus på. Vi holder ”åbent” kl. 10 – 14.

2019 02 18 ornsdag2
Foto: Børge Langkilde Rasmussen

Har du mulighed for og lyst til at være med, så vil jeg blive meget glad for et lille vink herom, enten via mobil 22 21 60 20 eller mail borge.lrasmussen@gmail.com.

Venlig hilsen Børge