Fuglekugletest

Vi har her på siden tidligere reklameret for DOF TV og Allan Gudios hjemmelavede fuglekugler. I julen satte jeg mig for at teste opskriften af på havens fugle. Jeg begyndte med at købe fem kogler på et julemarked. Jeg fulgte herefter opskriften i videoen, men jeg fravalgte dog rosiner. Mine fuglekugler bestod derfor af palmin, jordnødder, solsikkefrø og hampefrø. Man kan muligvis finde et andet mere regnskovsvenligt fedtstof end palmin. 

Jeg smeltede al palminen på en gang og fyldte godt med frø og kerner i. Jeg fyldte så meget fyld i gryden, at der ikke stod et blankt lag fedt over fyldet, men at massen mere fremstod som en grød. Derefter lod jeg fedtblandingen køle af til den begyndte at stivne lidt.

2018 12 30 Stor Flagsptte

Stor Flagspætte.

2018 12 28 Halemejse2 Alkkeskoven Esben Eriksen

Halemejser og Blåmejse.

Jeg bandt først snor i koglernes top. Derpå maste jeg fyldet ind i alle sprækker og formede dem til kugler. Derefter lod jeg koglerne stå lidt udenfor til de var størknet og tilføjede endu et lag. Kuglerne blev herefter ophængt i et æbletræ kun 4 meter fra vinduerne, så det er let at følge med i begivenhederne.

Sammenlignet med de traditionnelle fuglekugler i grønne net, så er søgningen på de hjemmelavede meget større.

2018 12 30 Musvit Alkkeskoven Esben Eriksen

Musvit.

2018 12 30 Blamejse2 Alkkeskoven Esben Eriksen

Blåmejse.

2018 12 29 Sptmejse Alkkeskoven Esben Eriksen

Spætmejse.

Følgende arter er set på fedtkuglerner i perioden 28/12-30/12: Blåmejse (op til 10 fugle), Musvit 6, Sumpnejse 2, Halemejse 8, Spætmejse 2 og Stor Flagspætte 2.

Jeg kan varmt anbefale Allans opskrift. Fuglene kan lide dem, og de er æstetisk noget kønnere end de grønne købefedtkugle. Se opskriften i den tidligere bragte artikel her. Alle billeder er taget i perioden 28/12-30/12 i lidt svingende lysforhold og gennem et vindue. 

/Tekst og foto: Esben Eriksen