Af Frank Jensen-Hammer
Indledning.
Sydlangeland er et yndet mål for mange fynske ornitologer, der ser på efterårstrækket fra Dovns Klint for derefter at smutte forbi nogen af baglandets spændende rastelokaliteter, hvis trækket svigter.
Undertegnede har ikke fundet sammenstillinger for alle arter af en eller flere sæsoners træk fra stedet, men der er i tidens løb rapporteret imponerende rekorder af mange arter. Dette er et forsøg på at råde bod på denne mangel. Efterårstrækket af fugle på Sydlangeland for 2020-22 er udtrukket fra DOF-basen og behandlet her. Jeg har medtaget trækobservationer fra lokaliteter syd for linjen Bagenkop - Vognsbjerg fra perioden 11. juni til 31. december.
Efterårssæsonerne totaler kan sammenlignes i regnearket Sydlangeland_2020-2022_Efterår.
Dækning af trækket.
Der er ikke nogen standardisering af optællingstiden og -tidspunktet, som for A-fuglestationerne. Der er heller ikke daglig dækning af trækket. Der er dog alligevel meget ofte dækning fra ½ time før solopgang og så længe der sker noget. Dækningen er 100 % baseret på frivillig indsats. Dato, lokalitet, observatør og observationstider kan ses i delarket ”Ture”.
Nedenstående observationstider er så vidt muligt renset for dobbelte dækninger, som udgør i størrelsesordenen 21-26 %, men der er desværre også en tendens til, at vi glemmer at indberette, hvornår turen starter og slutter. Dækningens kvalitet er desuden også noget forskellig, idet vi ikke tæller og noterer alt, hvad vi ser. Dette er vigtigt at huske, når man ser på resultaterne.
Dækning af efterårstrækket er temmelig god i juni og juli, men er ret dårlig fra medio november og foretages ofte kun på dage med ”velegnet” trækvejr. På disse dage kan der til gengæld ses ganske pænt træk.
Manuel behandling af data.
Der sker en manuel bearbejdning af data fra de enkelte ture, der i første omgang går ud på at fjerne mulige dobbeltobservationer. Disse fjernes normalt ved at erstatte antallet af arten i den ene tur til 0 (nul) eller et mindre antal individer.
Hvis der er artsbestemte fugle set af andre observatører, er ubestemte, f.eks. Rødstrubet Lom/Sortstrubet Lom ændret til bestemte lommer. Knortegås er ændret til Mørkbuget Knortegås. Nogle få bestemte Bog- og Kvækerfinker er overført til Bogfinke/Kvækerfinke.
Arter der er noteret trækkende i retning NØ og Ø er fjernet. Disse udgør en meget lille andel.
Jeg har i en videre bearbejdning af data benyttet mig af egne notater af tider på enkeltfugle, flokke og timetotaler.
Forbehold:
I graferne, der beskriver arternes træk gennem sæsonen, er benyttet ’Antal (fugle) pr. time’. Dette er i al sin uvidenskabelighed blot tale om antallet af observerede fugle på de involverede dage divideret med antallet af observationstimer! Men da det er temmelig afgørende for trækintensiteten, hvornår på dagen observationstimerne er placeret, burde jeg ideelt set tage hensyn til, hvordan fordelingen af observationstimer i de enkelte timeintervaller har været. Så lad nu være med at tage disse grafer og mine kommentarer alt for bogstaveligt, selvom det helt sikkert giver et fingerpeg om artens forekomst igennem sæsonen.
Fordelingen af trækket igennem dagen(e) er vist for flere arter. Dette illustrerer, må udmærket vis ovenstående lille problem, men viser også noget om artens trækrytme eller hvor langt fra Sydlangeland fuglene kommer.
Gennemgang af nogle karakteristiske arter.
I det følgende gennemgås flere detaljer vedr. trækket af Mørkbuget Knortegås, Bramgås, Ederfugl, Sortand, Toppet Skallesluger, Pibeand, Ringdue, Strandskade, Lille Kobbersneppe, Almindelig Ryle, Hav-/Fjordterne, Spurvehøg, ”Almindelige rovfugle”, Allike, Landsvale, Gul Vipstjert, Bogfinke/Kvækerfinke og Grønsisken.
Mørkbuget Knortegås.
Den blå stiplede kurve viser Knortegåsens trækforløb over 3 sæsoner. Der er en pæn, pludselig kulmination medio - ultimo september indtil trækket langsomt ebber ud medio november. Men en lidt nøjere granskning af de enkelte år viser ret store forskelle:
- I 2020 ses ret få knortegæs og de kulminerer primo - medio oktober.
- I 2021 ses pænt med knortegæs og der er en kæmpe kulmination medio september, hvorefter antallet af trækkende er meget begrænset.
- I 2022 ses igen pænt med knortegæs og kulminationen er ultimo september og herefter et pænt jævnt træk igennem hele oktober. Toppen medio november skyldes nogle få gode dage med relativt få obs. minutter.
Træk af Mørkbuget Knortegås på datoerne 22.-26. september, 28. og 30. september samt 3.-4. oktober 2022 (alle dage med pænt træk) fordelt på timeinterval. Jeg mangler tydeligvis at følge eftermiddags- og aftentrækket. Morgentoppen mellem kl. 8 og 9 er meget normal. Hvor mon disse fugle starter fra?
Knortegåsen er en svær at have med at gøre. Hovedtrækket kan komme på meget få dage og sen eftermiddag / aften (og måske også natten).
Bramgås.
Den blå stiplede kurve viser Bramgåsens trækforløb over 3 sæsoner. Generelt kommer der først rigtigt gang i bramgæssene medio oktober og det forsætter nogle år i hvert fald til medio november.
Der er tilsyneladende en meget stor top ultimo november! Dette skyldes dels at antallet af obs. timer er meget lille, dels et meget stort træk på 21.370 den 27. november 2020 i løbet af blot 5 timer. Men det viser også, at november kan være et godt tidspunkt at observere træk!
Træk af Bramgås på rekorddagen den 19. oktober 2022 fordelt på timeinterval. Der trak 62.800 ex. Bemærk at ”toppen” i intervallet 17-18 er baseret på kun 15 minutters observation, men alligevel kunne meget tyde på en stigning i løbet af eftermiddagen, hvilket må være fugle der kommer temmelig langt herfra.
De samme data, der bl.a. viser, at ca. 50% af dagenes observerede træk af Bramgås er registreret før kl. 10.
Den 3. oktober 2022 var der et pænt træk af både Knorte- og Bramgæs på 3490 hhv. 4980 ex. Denne dag kom de to arter gæs nogenlunde samtidigt i løbet af morgenen og formiddagen.
Ederfugl.
Ederfuglen kulminerer medio – ultimo oktober. De pæne toppe i november skyldes kombination af få observationstimer på få egnede trækdage.
Træk af Ederfugl på datoerne 19.-20. samt 23.-25. oktober 2021 fordelt på timeinterval. Der er noteret 40.260 ex. på 1890 minutter (31 timer 30 min.)dvs. i gennemsnit 1.278 ex/timen og med en meget klar morgentop.
De samme data, der bl.a. viser, at 69 % af dagenes observerede træk er registreret før kl. 8!
Sortand.
Sortanden ses trækkende hele sæsonen med flere forskellige kulminationer. Markant er toppen ultimo juli – primo august. Toppen medio – ultimo november er baseret på ret få observationstimer.
Toppet Skallesluger.
Toppet Skallesluger ses trækkende hele sæsonen med stigende antal fra ultimo september. Trækket kulminerer medio oktober. Toppen primo – medio november er baseret på ret få observationstimer, men der er ingen tvivl om, at trækket stadig er godt i gang på dette tidspunkt.
Pibeand.
Ringdue.
Den blå stiplede kurve viser Ringduens trækforløb over 3 sæsoner. Trækket kulminerer medio – ultimo oktober. Ringduerne kommer meget ofte i spektakulære, tusindtallige flokke. De nærmeste flokke kommer over land direkte ud over sydspidsen, gerne over Gulstav Vesterskov. Hvis dette landtræk går meget højt, er de vanskelige at finde på himlen og mange flokke overses! To andre ”spor”, hvor der meget ofte trækker kæmpe flokke, er dels langt mod vest og dels langt mod SØ. Disse fjerne flokke er meget svære at tælle, ja de ligner blot grå skyer! Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på, hvor mange fugle vi overser af andre arter, der flyver i samme højde, ikke flyver i tætte flokke og måske er meget mindre! De store ringdue-dage er ofte på dage med højtryk, medvind og efter temperaturfald (parametre der ofte hænger sammen!)
Træk af Ringdue på datoerne 17. og 19. oktober 2022 (122.800 hhv. 159.600 ex.) fordelt på timeinterval. De er noteret på 1000 minutter (16 timer 40 min.) med en meget klar formiddagstop mellem kl. 9 og 11.
Samme dag viser at 51 % af de registrerede ringduer er set før kl. 9.
Strandskade.
Strandskaden kulminerer medio juli – primo august. Dette træk ses som regel og bedst fra Keldsnor, som kystfølgende flokke, der ofte høres før de ses. Flokkene kan flyve modbydeligt højt. Strandskaderne går kun fåtalligt ned for at raste i noret.
Et stort træk af Strandskade den 3. august 2021 (865 ex.) fordelt på timeinterval. De er noteret på 530 minutter (8 timer 50 min.) med en meget klar top mellem kl. 9 og 11.
Samme dag, der viser at 51 % af de registrerede strandskader er set før kl. 9, men opbygningen om eftermiddagen blev desværre ikke fulgt.
Lille Kobbersneppe.
Lille Kobbersneppe kulminerer medio juli – primo august. Dette træk ses som regel og bedst fra Keldsnor, som flokke, der i modsætning til strandskaden ofte flyver et godt stykke ude over havet. I modvind trækker de lavt over havet og i medvind ofte meget højt. De allerfleste kobbersnepper passerer Keldsnor uden at raste.
Almindelig Ryle.
Almindelig Ryle kulminerer medio juli – primo august. Dette træk ses som regel og bedst fra Keldsnor, som flokke, der dels følger kysten, dels flyver et godt stykke ude over havet. I modvind trækker de lavt over havet og i medvind, hvis fugle opdages ofte temmelig højt. De kystfølgende ryler flyver tit ind i selve noret eller raster kortere eller længere tid i opskyllet tang på selve kysten. Ungfugle trækket ultimo august – primo oktober registreres, men er tilsyneladende yderst begrænset. Jeg tror det hænger sammen med at observationsposten normalt er flyttet til Dovns Klint området, hvor fuglene passerer på større afstand.
Den 3. august 2021 registreredes et for stedet (Keldsnor) meget højt antal trækkende ryler. I løbet af dagen noterede jeg 3.434 ex., hvilket er klar lokalitetsrekord. Desværre måtte jeg forlade posten, da jeg ikke havde været så forudseende at få forsyninger med til heldagsobservation!
Samme dag, der viser at 43 % af de registrerede ryler er set før kl. 9, altså lidt senere end strandskaderne samme dag.
Vejr omkring den 3.august 2021:
- Middeltemperaturen var 16,3 og var faldet 0,8 °C siden den 2. august
- Lufttrykket var ret højt (1013 hPa) og var steget ca. 5 hPa siden den 2. august
- Frisk vind fra V (ingen ændringer de sidste par dage), mens vinden 4. august kom fra N!
- Ingen nedbør den 3. august, mens der faldt et par mm regn den 2. august
- Solskin 6 timer, dagen før 8 timer
Summa summarum: en front passerede den 2. august med regn og udløste formentlig trækket, hvor fuglene fra NØ benyttede medvinden, men blev på vores breddegrader mødt af side modvind. Vejret var i menneskelig terminologi ret godt.
Hav- og Fjordterne.
Hav- og Fjordternerne kulminerer medio juli – primo august. Dette træk ses som regel og bedst fra Keldsnor, både som kystfølgende flokke og flokke mange km ude i Langelandsbæltet. Det er problematisk at bestemme arterne fra hinanden, så derfor behandles de som et hele.
Træk af Hav- og Fjordterner på datoerne 16.-19., 21.-27. juli samt 1. og 8.august 2022 (alle dage med pænt træk) fordelt på timeinterval. Ingen observationer mellem kl. 12 og 13! Der er på disse dage noteret 2404 Havterner og 9277 Fjordterner - på 6445 minutter (107 timer 25 min.). Især de relativt få fugle mellem kl. 7 og 9 er påfaldende. Bemærk at tallene i timeinterval 11-12 og 13-14 er på få obs. minutter.
Samme data, der viser at 52 % af de registrerede terner er set før kl. 9, men bemærk at der trækker mange før kl. 6 og igen mellem kl. 9 og 11.
Spurvehøg.
Den blå stiplede kurve viser Spurvehøgens trækforløb over 3 sæsoner. Trækket kulminerer ultimo september til medio oktober, men allerede ultimo august kommer der ret pæne tal. Trækket af spurvehøgen kan være godt i november på dage med godt vejr eller ved kuldefremstød.
Træk af Spurvehøg på datoerne 9. - 11. oktober 2022 (alle dage med pænt træk) fordelt på timeinterval. Der er noteret 1400 spurvehøge på 1475 minutter (24 timer 35 min.) med en meget klar top før og omkring solopgang. Det er uden tvivl høge, der har overnattet på Sydlangeland.
Samme data, der viser at 45 % af de registrerede høge er set før kl. 11. Morgentoppen skyldes, at de høge, der har overnattet på Sydlangeland, starter trækket allerede før solopgang! Samme fænomen er i øvrigt gældende for Rørhøge!
Almindelige rovfugle.
Allike.
Den blå stiplede kurve viser Allikens trækforløb over 3 sæsoner. Trækket kulminerer medio oktober - ultimo oktober, men ind i november ses stadig godt træk.
Landsvale.
Landsvalens trækforløb over 3 sæsoner viser kulmination i september.
Gul Vipstjert.
Den blå kurve viser Gul Vipstjerts trækforløb over 3 sæsoner. Der overnatter ofte hundrede- eller tusindvis af vipstjerter i tagrørene i Gulstav Mose og Keldsnor. Men det kan være vanskeligt at høre / se fuglene, når de flyver sydpå om morgenen. Jeg tror, at jeg overser mange.
Bogfinke/Kvækerfinke.
Generelt prøver vi ikke at skelne mellem Bog- og Kvækerfinker. De tælles på gode dage ved hjælp af ”minuttællinger”, f.eks. 2 gange i timen á 3 minutter over et fast punkt. Da fuglene ofte kommer kontinuerligt ud på en bred front både lavt og relativt højt, må der tit tælles over to punkter. Der bruges derfor meget tid på at tælle dem, tit og ofte 12 minutter hver time! Desuden oplever vi store forskelle, når flere observatører forsøgsmæssigt tæller samtidigt. Tallene er altså forbundet med en stor usikkerhed.
Grønsisken.
