Af Frank jensen-Hammer
Indledning.
Sydlangeland er kendt for sit gode efterårstræk af mange fuglearter, mens forårstrækket har meget ringe opmærksomhed. I de sidste 3 år har jeg fulgt fugletrækket på Sydlangeland og jeg vil her opsummere, hvad der er indrapporteret til DOF-basen i forårssæsonerne 2020-22. Jeg har medtaget trækobservationer fra lokaliteter syd for linjen Bagenkop - Vognsbjerg fra perioden 1. januar til 10. juni.Hver enkelt forårssæson er samlet i et regneark og indeholder mange flere detaljer i delarkene ”Ture”, ”Dato”, ”Uge”, ”10-Dage” og ”Måned”.
Forårssæsonerne totaler kan sammenlignes i regnearket Sydlangeland_2020-2022_Forår
Manuel behandling af data.
Der sker en manuel bearbejdning af data fra de enkelte ture, der i første omgang går ud på at fjerne mulige dobbeltobservationer. Disse fjernes normalt ved at erstatte værdien i den ene tur til 0 (nul) eller et mindre antal individer. Der tages i den forbindelse hensyn til om observationen er foretaget i samme tidsrum eller af samme person.
Mange observatører indrapporterer desværre ikke, hvornår tur er startet og sluttet, og dermed bliver observationerne nemt mulige dobbeltobservationer, hvis andre har set arten samme dag. Jeg har i den videre bearbejdning benyttet mig af egne notater af tider på enkeltfugle, flokke og timetotaler.
Hvis der samtidigt er artsbestemte fugle, er f.eks. Rødstrubet Lom/Sortstrubet Lom ændret til bestemte lommer, ligesom ubestemte fugle (f.eks. Svale sp.) så vidt muligt er ændret til bestemte svaler set af andre observatører.
Det bemærkes, at mange arter er delt i to: ”almindeligt” forårstræk henholdsvis ”returtræk” = defineret som fugle, der i DOF-basen er noteret som flyvende mod syd, sydvest eller vest. Spurvefuglene er ikke forsøgt skelnet på denne måde, da de ofte bare trækker ”op mod vinden”.
Opsummering dækning.
I januar, februar, starten af marts samt første del af juni er dækningen af fugletrækket generelt ret dårlig, men ellers er der en ret god dækning med mange observationstimer og -dage.
I det følgende gennemgås lidt flere detaljer om trækket af Mørkbuget Knortegås, Bramgås, Ederfugl, Sortand, Toppet Skallesluger og Bjergand.
Mørkbuget Knortegås.
Mørkbuget Knortegås trækker om foråret over en temmelig lang periode, men først medio – ultimo maj kommer de store flokke. Primo juni er ret dårligt dækket. Det er meget forskelligt, hvor mange knortegæs, der registreres hvert år. Det gælder simpelthen om at være til stede på de få, gode dage.
Træk af Mørkbuget Knortegås på tre dage (20. – 22. maj 2022) med stort træk (23.600, 6.300 hhv. 8.120 ex.) fordelt på timeinterval. Jeg mangler tydeligvis at følge eftermiddags- og aftentrækket. Toppen i timeintervallet 11-12 er markant alle tre dage.
Mørkbuget Knortegås registreres på Hyllekrog (se DOF Storstrøms hjemmeside) i tal der er sammenlignelige med tal fra Sydlangeland, men bemærk at dækningen på Hyllekrog er langt bedre. I 2021 var der på Sydlangeland dårlig dækning på nogle vigtige dage.
Bramgås.
Forårstrækket skønnes at være ret godt dækket, og Sydlangeland er uden tvivl et af Danmarks bedste steder at opleve dette forårstræk.
Bramgås trækker om foråret over en temmelig lang periode, men først primo – medio maj kommer de helt store dage. Der er markant få trækkende ultimo maj.
Træk af Bramgås på 3 store forårstrækdage i 2022 fordelt på (hel) timeinterval.
Bedste sted at overskue trækket af Bramgås er Gulstav Klint, hvor læ muligheder dog er mangelfulde! Ved kraftigere vinde benyttes derfor enten Dovns Klint (vinde mellem SØ og SSV) eller bakken nord for Dovns Klint, hvor det er muligt at finde lidt læ.
*1: siden i går kl. 6
*2: højeste 10 min. middel
En stor Bramgåsedag på Sydlangeland er med god sigt, ikke for meget dis og svag til hård mellem S og V. Temperatur, temperaturstigning i forhold til foregående dag og skydække har tilsyneladende ingen (mindre) betydning.
I øvrigt viser min erfaring, at vind fra S (og SØ?) forskubber trækket, så det går mere vestligt om Langeland, og flokkene ses tit over mod Ærø. Således 10-05-22, hvor jeg med stort besvær og ihærdighed så 65.860 ude i disen, mens Kongelunden ”snød” og optalte 105.000. Ved vind fra V (og NV?) flyttes trækket mere mod S og mange flokke ses langt ude over Østersøen, ned mod Tyskland.
Bramgås registreres på Hyllekrog (se DOF Storstrøms hjemmeside) i tal der er mindre end tal fra Sydlangeland. Dækningen på Hyllekrog langt bedre.
Ederfugl.
Ederfugle trækket kulminerer ultimo marts, men der trækker også en del forbi medio marts henholdsvis primo april. Trækket er som regel godt i gang / starter i den første morgentime og varer som regel ved i 1-3 timer, hvorefter antallet falder markant. Mange af de noterede, trækkende Ederfugle letter fra lokalområdet og på nogle dage er det svært at skelne mellem reelt træk, vindkompensation og forstyrrelser af de rastende Ederfugle. Der er stort set ikke dækning af Ederfugle trækket fra sen formiddag til aften.
Sortand.
Sortand kulminerer medio marts – primo april.
Toppet Skallesluger.
Toppet Skallesluger har en lang trækperiode. Trækket er som regel godt i gang medio marts for så at kulminere ultimo marts, men der er stadig en del fugle i april.
Bjergand.
Bjergand ses medio – ultimo april. Fuglene kommer på få dage i pæne flokke, hurtigt flyvende og temmelig langt ude over havet.
