Af Emil Skovgaard Brandtoft
Det er blevet sommer i Danmark. For mange fuglekiggere betyder det, at kikkerten har fået en lille pause ovenpå et travlt forår. Trækket er stort set overstået og nu er det de lokale ynglefugle, der fylder i luftrummet og i lydbilledet. Som fuglekigger kan man blive fristet til at læne sig lidt tilbage, slappe lidt af og måske ligefrem nå at restituere en lille smule inden vadefuglene for alvor melder deres ankomst i løbet af juli. Men hvis man er til sjældne fugle, skal man ikke pakke kikkerten alt for langt væk. Juni byder altid på fund af sjældne fugle, således også i år, hvor Skagen har haft både lille rørsanger og cistussanger, der har været flere hvidskæggede terner i omløb og i Lille Vildmose har en slangeørn bidraget til underholdningen i flere dage.
Fyns første Slangeørn. Fuglen er en 2K med juvenile armsvingfjer, to inderste håndsvingfjer skiftet og endnu i vækst, og alle øvrige håndsvingfjer juvenile. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft
Jeg hører til i begge grupper. Jeg kan godt lide sjældne fugle, men jeg kommer alligevel altid til at pakke kikkerten lidt væk, når det bliver rigtig sommer. Så er der andre ting der tager opmærksomheden, sommerfuglene for eksempel.
I mit arbejde som biolog kommer jeg meget rundt i landet og i år er jeg involveret i et større projekt i Svendborg Kommune. Det betyder, at jeg tilbringer en del dage i den Sydfynske natur. Det var også tilfældet i dag, hvor jeg omkring kl. 10 parkerede bilen ved den store grusgrav ved Sellebjerg Skov vest for Svendborgmotorvejen. Jeg skulle eftersøge og optælle moseperlemorsommerfugl i den nærliggende mose. På vej langs skovkanten i den østlige del af grusgraven er der pludselig er rådyr, der stiller sig op til fin fotografering. Problemet er bare, at mit kamera ligger i tasken. Da jeg endelig får kameraet op, er rådyret selvfølgelig over alle grusbunker, men da der flyver lidt sommerfugle i blomsterne, vælger jeg at hænge kameraet over skulderen og begiver mig på vej mod mosen.
Da jeg er næsten gennem grusgraven, ringer min telefon. Mens jeg taler med en kollega, står jeg og kigger lidt på et par bredpander, der flyver omkring. Jeg løfter blikket og kigger nærmest lige op i en stor lys rovfugl, der muser over et græsdækket område i grusgraven. Derfra husker jeg ikke så meget af telefonsamtalen for jeg mistænker med det samme, at det er en slangeørn jeg kigger på. Den giver sig til at kredse en runde eller to inden den vælger at trække N eller måske NØ lige hen over mig i måske 30 meters højde. Kameraet hænger heldigvis klar over skulderen og jeg skyder bare løs på fuglen og håber, at indstillingerne er som de skal være. Fuglen forsvinder lavt over skoven mod nord, men nogle minutter senere kan jeg igen se den muse godt og vel 500 meter nord for mig, sikkert over markerne et sted mellem Vængevej og Assensvej, umiddelbart vest for motorvejen. Jeg får skudt et par billeder mere inden ørnen glider videre mod nord. Små ti minutter senere talte jeg igen i telefon og med det blotte øje så jeg en stor rovfugl et godt stykke mod vest. Om det var slangeørnen, ved jeg ikke, men den virkede umiddelbart lidt tung i det, som slangeørne gør.
Slangeørnen, der gjorde det til en god dag på kontoret for Emil. Bemærk helt lyse vingeundersider uden sorte markeringer, som man finder det hos lyse Musvåger, lyse Hvepsevåger og Fiskeørn. 6 tydelige lange fingre samt stort hoved. Foto: Emil Skovgaard Brandtoft
På den måde blev Fyns første slangeørn en realitet. Den er sikkert stadig derude et sted, så det er værd at finde kikkerten frem fra hylden og holde godt øje med store musende rovfugle.
Jeg har selv set slangeørn to gange tidligere i Danmark: en fugl i Skagen i 2018 og den langtidsstationære fugl i Mols Bjerge i 2019. Dagens fugl var dermed min tredje slangeørn i Danmark, men vigtigere endnu: Min første ædlede slangeørn.
Jeg så for resten aldrig dagens fugl i kikkerten – den er jo som bekendt gemt godt af vejen i juni og nåede aldrig op af tasken.
Slangeørn i Danmark
Slangeørn er en sjælden fugl i Danmark med i omegnen af 60 fund. Den er lige knap nok årlig Danmark. I dette årtusinde har der været én fugl i 2000, én i 2001, tre i 2003, én i 2004, én i 2005, én i 2006, tre i 2007, fire i 2008, én i 2009, én i 2010, to i 2011, tre i 2013, én i 2016, én i 2017, to i 2018, to i 2019, tre i 2020, formentlig én i 2021 og indtil videre 3-4 fugle i 2022 (var fuglen fra Blåvand den samme, som blev set i Lille Vildmose?).
De danske fund fordeler sig med fire fund i april, 18 fund i maj, 11-12 fund i juni, fire fund i juli, ni i august, ni i september og fire i oktober.
Der er ét tidligere fund i DOF Fyns område. Det drejer sig om en trækkende fugl i Bagenkop på Langeland d. 26. april 1992.
