Jeg er en af de få fynske fuglekiggere, der virkelig godt kan lide at se på havtræk på Nordfyn. Det er ikke tit, at vejrforholdene er i orden - groft sagt hård nordvestenvind efter en længere periode med blæsevejr, man bliver vældig ofte skuffet - havfuglene udebliver trods gode vejrforhold og observationsbetingelserne er tit ringe, man har svært ved at finde et sted med læ og fuglene kan komme irriterende langt ude - i Kasmose Skov, som er en fin lokalitet til havobs, står man dog fint i læ.
Gammel Sule.
Som man måske kan huske, var der meget nordvestenvind i uge 37 og 38, der var faktisk seks dage i træk, hvor man kunne se havfugle, jeg brugte sammenlagt 37 timer ved havet i den periode. Mandag den 17. september begav jeg mig til Fyns Hoved, hvor jeg efter et kvarters vandring fra parkeringspladsen klokken 6.35 ankom til mit kontor - en lille hybenbusk, som man kan krybe i skjul bag og sidde i læ for vinden. Man har så udsigt over havet fra Horseklint og Tornen til de ti vindmøller, der står syd for Samsø. Det er meget vand!
Sule og vindmøller - det er Sulen til venstre og Samsø i baggrunden.
Som antydet ovenfor møder man ikke mange mennesker på havobs. Jeg førte to samtaler. Den ene var, da to kvinder efter fire timer kom forbi på stien: ”Dav” fra dem, hvortil jeg svarede ”Dav”. Den anden var mere udfordrende. En mand kom helt hen til busken: ”Hvad ser du”? ”Jeg ser på havfugle”, ”Har du set Havtorn”, hvortil jeg helt i overensstemmelse med sandheden svarede ”Nej”.
Sule, 3k.
Straks jeg havde sat mig og kigget ud over havet, blev jeg ramt af tanken om, at det ville blive en død dag - der var dårligt nok en måge eller havdykand at se. Nå, havobs er ofte et tålmodighedsspørgsmål, så jeg startede med at træde det høje ukrudt foran mig ned, så det ikke skyggede i skopfeltet - det skal jo gøres!
Jeg kiggede videre og var efter en times ved at miste modet - fem Almindelige Ryler, lidt Sortænder, en Krikand og ni Pibeænder var, hvad der var kommet i bogen.
Sule.
Jeg bandede over, at jeg ikke var taget til Flyvesandet, der sidder man i det mindste lige ved siden af sin bil og kan hurtigt komme væk! Jeg havde lige bestemt, at to timer mere var maksimum, da en Sule, en fin 3k fugl (fugl i sit tredje kalenderår) kom i glidende ind i skopfeltet, klokken var nu 7.38 - ok, det var da bedre end ingenting. Klokken 7.45 kom en Storkjove og smed sig på vandet - lige ud for obsposten - humøret steg betragteligt. For folk, der ikke har set på havtræk, kan det oplyses, at selv om man ser fuglene perfekt i teleskop, så er de alligevel håbløst langt væk i forhold til at tage fotos, så man må bære over med, at mine billeder er endnu dårligere, end de plejer at være.
Storkjove, som man tit bliver opmærksom på dem. Tung fugl med store hvide felter på vingen.
Efter ti minutter gled Storkjoven vestpå mod Flyvesandet. Der ville den ankomme ca. 25 minutter senere, men Flyvesandet var ubemandet det meste af dagen, så der var ingen at ringe til og fortælle, hvad der var i vente. Endnu en Sule og en ung Almindelig Kjove kom nede fra Horseklint, kjoven smed sig på vandet og røg kort efter tilbage, hvor der var ved at komme gang i Splitternerne - der er forbavsende mange tilbage. Hele dagen kunne man on and off se op til tre Almindelige Kjover jagte Splitternerne for at lokke deres bytte fra dem - det ser virkelig fedt ud.
Almindelig Kjove.
Alle havfuglene kom nede fra Storebælt forbi Tornen og videre op til mig, så man kunne følge dem i ganske lang tid - når man opdager dem er de ca. 2 km væk. Jeg spottede en Storkjove kl. 8.20 nede ved Tornen og fulgte den, i håb om, at få et foto, når den kom frem. Jeg kunne fint se den i skopet, men aldrig gennem kameraet, så det komplicerede sagen. Pludselig blev Storkjoven angrebet af en ung Almindelig kjove, der dog hurtigt indså, at det var for stor en opgave - begge fugle trak vestpå.
Sule, 4k.
Klokken 8.35 havde jeg blot haft syv Suler, men nu gik det stærkt. Ud for Horseklint lå 17 Suler og styrtdykkede efter fisk - i løbet af fem minutter var der 24. Stille og roligt drev de op forbi mig - bortset fra 1k fugle, var alle aldersklasser repræsenteret. Der kom hele tiden Suler til sydfra - det var fantastisk flot. Ind i mellem kom en Storkjove eller en Almindelig Kjove i bogen.
Sule, 3k.
En særlig fin kvintet kom kl. 11.50: Jeg opdagede en gammel Storkjove ved Horseklint, som kom lavt over vandet sammen fire gamle Suler - de kom forholdsvist tæt forbi mig, og Sulerne lyste så meget op, at jeg kunne finde Storkjoven i kameraet.
Storkjove med Suler.
Ved middagstid kom der nogle gevaldigt hidsige vindstød i forbindelse med en regnbyge - sigten faldt til 50 meter, ellers havde man kunnet se både Sjælland og Samsø. Jeg havde frygtet regn, for umiddelbart skulle man ikke tro, at det var steder at stå i læ for den. Heldigvis bevirkede den hårde vind, at regnen kom vandret, så min busk beskyttede helt!
Gammel Sule.
Da regnen lettede, fortsatte sulestrømmen, da jeg gik hjem klokken 15.40, havde jeg set 161 Suler trække vestpå - ganske godt for Fyn. Af Storkjover blev det til 8 og samme antal almindelige, som alle på nær en gammel lysfasefugl var unge. En enkelt kjove - sikkert almindelig - måtte jeg lade passere som ubestemt, den var simpelthen for langt ude, men jeg drømte om en lille. Den virkede let og lys, men jeg har før taget fejl og kommer helt sikkert til at gøre det igen!!
Pibeænder - den kraftige blæst trykkede dem ned over havet.
Ud over kjover og Suler var der lidt andetræk. Svømmeænderne er så småt begyndt at trække - denne dag var der næsten udelukkende Pibeænder, som kom i flokke på op til 30 - i alt 276 styk sammen med i alt 3 Spidsænder og 6 Krikænder. Der var også lidt Sort- og Fløjlsænder, 219 og 32. Splitternerne dryssede forbi i en lind strøm, jeg noterede 173, men der har nok været flere. Lige da jeg gik, jeg var helt øm af at sidde krumbøjet på rygsækstolen, kom der en ret overraskende Dværgterne, en 1k fugl og en lidt sen fugl.
Dværgterne, 1k.
Alt i alt en superdag, som endnu en gang viste, at hvis man er tilstrækkelig stædig - og ikke har andet at tage sig til - så kan man få meget fine oplevelser ved de nordfynske kyster i nordvestkuling.
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
