Nordvestvind var der meget af, da jeg i dag den 11. februar satte mig til rette på min observationsplads på Flyvesandet. Allerede på det lille stykke fra bilen til obspladsen gav jeg mig til at overveje plan B - der var tilsyneladende ikke meget, som rørte sig på havet. Da jeg havde fået indrettet mig i læ for vinden, kunne jeg glæde mig over et fantastisk lys og sigt på ca. 30 km. Man kunne næsten se skruerne på vindmøllerne ved Samsø. Desværre fejrede fuglene den gode sigt ved at rykke laaaaangt ud, jeg var nu og da i tvivl om, om de overhovedet var inden for DOF-Fyns område.
Sanglærke.
Ederfugle, Sort- og Fløjlsænder flyttede sig lidt rundt, men ikke mange indenfor observationsafstand. Det blev ikke til mere end 32 Fløjlsænder på de tre timer, som jeg holdt ud. En enkelt Sortstrubet Lom satte humøret lidt op - den er ikke ret almindelig på Nordfyn - og slet ikke om vinteren.
Kvart over ni blev jeg opmærksom på nogle små brune klumper, der kæmpede sig vestpå tæt over havet i en karakteristisk ”hoppende flugt”. Det var Sanglærker. Der er altid nogle, der forsøger sig tidligt på året - længe før at de fleste fuglekiggere tænker på forårstræk. Det er ganske normalt, at man skal lidt op ad dagen, før lærkerne kommer, de skal lige vågne. De næste halvanden time gav i alt 37 Sanglærker - desværre kom de fleste langt ude. En del af dem blev presset ned mod kysten af den hårde nordenvind - de opgav at komme nord om Endelave.
Synglærke.
En af de gode ting ved at kigge på fugle på Flyvesandet er, at der altid er en lokalitet i nærheden, som man kan besøge, hvis der ikke rigtigt sker noget. Da dette på trods af lærkerne var tilfældet, bestemte jeg mig for at køre hjem over Ølundgård. På vejen derned mindede en enkelt syngende Sanglærke ved Hasmark om, at den fugl ikke behøver mange undskyldninger for at aflyse vinteren. Den var sikkert på vej nordover.
Havørn.
Ved Ølund lå der mange ænder i Mellemstykket og mange Store Regnspover - 270 fouragerede langs søen. 160 Hættemåger inspicerede øerne - det er måske de første af de flere tusinde, der yngler der. En immatur Havørn satte gang i alle fuglene, dens næb var ved at blive gult, så den er ikke helt ung.
På flugt fra Havørnen, blandt andet Skeænder, tjek diagonalen!
Ølundgårds Inddæmning var domineret af Bramgæs - 2200 - et par Viber og lidt Stære livede op.
Bramgæs. Bemærk Sølvmågen, den er ikke meget mindre end gæssene.
På Firtalsstranden lå 1130 krikænder - de lå i superlys tæt på fugletårnet - i hele området er der et par tusinde og også pænt med Pibe- og Knarænder. Lige inden jeg kørte hjem hørte jeg igen sanglærker - fire fugle på vej mod nord.
Krikænder - en del mindre end Gråanden.
Forårstrækket står for døren, men der skal nok mere varme i luften for at lokke andet end lærkerne af sted.
Sanglærke.
Tekst og foto: Søren Gjaldbæk.
