Genmelding af Stor Skrigeørn

Af Jens Peter Bech

241124 jpbskrigern3

Stor Skrigeørn over Bredstens Bjerg ved Søgård. Foto Arne Christensen.

Den 16. maj fandt Martin Rheinheimer en Stor Skrigeørn ved Bøjden Nor. På billeder af fuglen sås et tydeligt hak i de midterste halefjer, som gjorde at det var nemt at identificere den som samme fugl, da den igen dukkede op på Sydlangeland den 19. maj, hvor den også blev set sammen med en Lille Skrigeørn. Dette fik flere håbefulde fuglekiggere til at tage til Langeland de efterfølgende dage, dog uden at fuglen blev set igen.

241124 jpbskrigern1

Stor Skrigeørn der bliver mobbet ved Bøjden Nor. Her ses hakket i halen tydeligt. Foto Martin Rheinheimer

Den 26. maj dukkede den dog op igen, da Arne Christensen indrapporterede fuglen på DOFbasen med tilhørende billeder. Billeder som jeg nærstuderede i forbindelse med udarbejdelsen af den efterfølgende uges tirsdagsanalyse. Her faldt jeg over, at man kunne ane en farvering! Jeg fik lidt flere billeder fra Arne, og indsendte ringen til ringmærkningsadministrationen, efter lidt gætteri på hvad der egentlig stod på ringen. Fuglen var ringmærket med en blå og hvid farvering med koden J4. Ørnen er ringmærket i nationalparken Belovezhskaya Pushcha i den vestlige del af Hviderusland den 27. juli 2023. Fuglen har altså været en 2k Stor Skrigeørn på fundstidspunktet.

241124 jpbskrigern2  Her ses både ring og hak i halen på ørnen. Foto Arne Christensen

Det er Fyns kun femte registrerede Stor Skrigeørn. Her alle de fynske fugle, der er registreret i DOFbasen:

23. marts 1978: En syg fugl, som døde den 25. marts 1978

16. april 1981: 2k+ set ved Fyns Hoved 

22. april 2012: 4k set ved Gulstav

20 august 2013: 5k+ En GPS mærket fugl blev sporet via GPS til at have været på Ærø

16-26. maj: 2k set ved Bøjden og på Sydlangeland

241124 jpbskrigern7Ørnen har taget en tur på 909,50 km, fra ringmærkningsstedet til Danmark