God sommer

Af Søren Gjaldbæk

Nu, hvor sommeren tilsyneladende er forbi, holder redaktionen sommerferie. Det betyder, at der frem til midt i august ikke vil ske meget her på siden, muligvis sporadiske opdateringer.

200624tinkhsh

Juli er vadefuglenes måned, tilbagetrækket er i fuld gang. Her et par Tinksmede. Foto: Henning Steen Hansen.

Vi vender tilbage efter sommerpausen med blandt andet opdatering om forårsankomster 2024 og en afrunding af forekomsten af Mosehornugle på Fyn det forgangne vinterhalvår - altid godt med aktuelle indslag - samt kåring af vinderen af forårets boligbirding.
Vi skal i den forbindelse opfordre alle til at deltage i Boligbirding efteråret 2024 og minder om, at der er nogle arter, der skal i bogen i en fart - de vil snart leve mere diskret. Det er for eksempel Rødstjert og Gærdesanger. For at deltage i lodtrækningen om et gavekort på 300 kr. til Naturbutikken, skal man have mindst 25 arter på efterårslisten og indtaste sine observationer i DOF Basen med ”Boligbirding” i turens notesfelt og (eksempelvis) ”BBE 22” i notesfeltet ud for art nummer 22 på efterårets boligbirdingliste - første gang man registerer den, se nedenfor. Konkurrencen løber frem til og med den 31. december 2024.

200624bbeksemp

Redaktionen ønsker alle en god sommer.