Gråmåge er en sjælden gæst på Fyn. Den første blev skudt i Assens i 1896, og denne fugl kan ses på zoologisk museum i Svendborg. Frem til 1995 blev der set yder ligere 9 fugle - alle på nær 2, der trak ved Horseklint i 1986, fra Sydlangeland. I nyere tid er det blevet til to i 2012 - en Knudshoved Nordstrand og en fra Sydlangeland, der opholdt sig der fra 14. april til 1. juni. Den blev fundet i Keldsnor, men opholdt sig mest i Bagenkop Havn. 2015 bød på to langtidsstationære fugle, en i Spodsbjerg Havn - 2. februar til 12. april - og en i Bagenkophavn, der kunne ses fra 21. februar til 14. marts. Desuden blev en Gråmåge set kortvarigt ved Bøjden Nor den 12. april - om det var Spodsbjergfuglen, der holdt pause på vej væk fra Fyn vides ikke. Kilder til ovenstående er DOFbasen og ”Oversigt over Fugle i Fyns Amt”.
Gråmåge, Bagenkop Havn, 23. marts 2019. Video: Esben Eriksen.
Den 9. februar faldt Henrik Knudsen over en i hans øjne afvigende Gråmåge. Igen var det Bagenkop Havn, der slog til. Kigger man grundigt på mågen - og Henrik kigger rigtigt meget på måger, så er der vist ikke sagt for meget - ser man blandt andet, at de fire yderste håndsvingsfjer ikke er helt lyse, men har mørke faner, og på halen kan man se antydning af et mørkt halebånd. Begge karakterer passer ikke helt på en ren Gråmåge.
Gråmåge, Bagenkop Havn. Hovedet virker ret lille og ”sødt”. Foto: Søren Gjaldbæk.
Fuglens jizz (udtrykkets oprindelse er fra det amerikanske militær: generel impression from size and shape) er også usædvanligt for Gråmåge - de plejer at virke store, kantede og grumme - denne måge har et lille fint hoved med et sødt ansigtsudtryk - den virker mere a la Hvidvinget Måge. Der er dog forskel på hanner og hunner - hunnerne er de mindste og ”fineste” - et forhold som nogle vil hævde, at man genfinde hos andre arter uden for fugleverdenen.
Gråmåge, Bagenkop Havn, 2019. Man kan se antydning af mørke svingfjer og halebånd. Foto: Michael Mosebo Jensen.
Første dom blev, at der er tale om en ”Viking Gull”, der er en hybrid mellem Gråmåge og Sølvmåge. Senere viste mågen sig at kalde som en Gråmåge, og indtrykket af mågens svingfjer afhænger i nogen grad af i hvilket lys man ser den. Somme tider ser de fine ud, andre gange virker de mørke. Da der ikke er nogen huller i min uvidenhed om måger i almindelighed og Gråmåge i særdeleshed, skal jeg afholde mig fra at tage stilling, men det er fair at sige, at der er mange, der synes, at det er en ”ren” Gråmåge - andre deler Henriks skepsis. Lad os citere Henrik, da han hørte mågen kalde som en Gråmåge: ” Jeg er blevet forvirret på et højere niveau”!
Gråmåge, Bagenkop Havn, 2019. Foto: Søren Gjaldbæk.
Jeg så selv en Gråmåge i Hanstholm Havn i 2014, hvor jeg selv studsede over hvor lille og fin den var ud over, at den også var meget mørk - jeg fik dog ikke studeret håndsvingsfjerene - Gråmåger kan variere meget, som det kan ses af de forskellige fotos. Eksempelvis var Gråmågen fra Spodsbjerg i 2015 meget lys.
Den 5. april så Michael Mosebo Jensen og undertegnede en Gråmåge trække målrettet østpå forbi Dovnsklint, og da vi senere kunne konstatere, at Bagenkop Havn kun kunne byde på Kaspisk Måge - en fugl, der blev set der første gang den 9. december 2018 -, tænkte vi, at det var forbi med Gråmåge i Bagenkop Havn i denne omgang. Det skulle dog vise sig, at vi tog fejl på flere fronter: To dage efter var Henrik Knudsen i Bagenkop havn og så blandt andet "den sædvanlige Gråmåge" og en ny fugl, der var en typisk Gråmåge uden suspekte karakterer. Man kan læse mere om dette her. Vi får se, hvor mange Gråmåger det er blevet til, når foråret er omme.
Tekst: Søren Gjaldbæk.
