Søndag 1. december 2024 kl. 10 – 12
Kom med til åbent tårn og følg årets gang i mosen. Der er stadig meget at se på: fjeldvåger, silkehaler, vindrosler, sjaggere samt de vilde heste, der ofte græsser ganske nær tårnet. Og så har arbejdsgruppen altid en lille overraskelse til dem, der trodser årstiden og møder op til et fuglekig. Evt. ændringer vil fremgå af mosens Facebookside dagen før.
Mødested: Fugletårnet, Gulstavvej 20, Bagenkop.
Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe v/Børge L. Rasmussen (Tlf. 22216020).
Foto: Vindrossel. Albert Steen Hansen