Af Søren Gjaldbæk
Vi nærmer os Mortensaften, der som bekendt er opkaldt efter munken Martin, der for at undslippe hvervet som biskop af Tours, gemte sig i en gåsesti - gæssenes skræppen afslørede ham, og han blev tvunget til at være bisp.
Havørn med Bramgås i fangerne! Foto: Erik Thomsen.
Som hævn besluttede han, at man denne dag skulle slagte en gås og spise den - så kan de lære det. Mortensdag er den 11. november - de fleste holder Mortensaften den 10. november, og mange har skiftet gåsen ud med en and.
Gåsen vil ikke overgive sig til sin skæbne. Foto: Erik Thomsen.
Lørdag, den 29. oktober, var Erik Thomsen forbi Bøjden Nor, hvor en gammel Havørn øvede sig i at få gås på menuen. En Bramgås svømmede fredeligt rundt i noret, uden tanke for de farer, der truer. Pludselig havde den ørnens klør i ryggen, og ørnen pressede den under vandet. Efter et stykke tid opgav ørnen sit forehavende, gåsen fik hovedet oven vande og slap fri - ørnen havde muligvis mistet appetitten. Havørnen fløj over i en Poppel, hvorfra den overskuede området.
Ørnen giver op - man kan se Bramgåsens hoved ved siden af fangerne, en forstørrelse ses til højre. Foto: Erik Thomsen.
Det er ikke sjældent, at Havørne opgiver et bytte, hvis det er for stort. Så prøver de næste dag, hvor de skader, de har forvoldt på byttet måske har svækket det, så det er mere medgørligt, fortæller Erik Thomsen. Bramgåsen svømmede hårdt såret mod land, hvor den forsøgte at komme sig. Om det lykkedes, ved vi ikke, Erik Thomsen var på stedet dagen efter - da var gåsen væk - Havørnen kom igen en tur forbi og fik alt på vingerne. Den gode nyhed - set fra ørnens synsvinkel - er, at der er fugle nok at tage af, ikke mindst Bramgæs.
Bramgåsen svømmer godt ramponeret mod land. Foto: Erik Thomsen.
