Tekst og foto: Poul V. Rasmussen.
Dagens Ø-optælling måtte opgives da vinde var i overkanten af det tilrådelige til en sejltur – og alternativet blev en optælling på Monnet.
En kølig morgen, men med smuk solskin og det tegnede til en flot dag. Ret kort efter ankomsten, kommer de to første havørne i luften. Det er ungfugle og har på fornemmelsen af de, som jeg, har nydt morgensolen fra Langodde længst mod sydøst på Monnet. Den ene følger sydkysten mod vest, den anden lidt mere nysgerrig slår et slag ind over mig, så jeg kan nyde den tæt på i morgenlyset.
Første havørn i morgensolen
Her fra den østlige ende af Monnet kan jeg se yderlige en Havørn sidde på toppen af Vårø Knude – så det tegner da til en interessant dag.
Der går ikke længe inden endnu en ung ørn kommer ind fra øst, som overraskende nok bliver fulgt endnu en - ”hold da op!”
Disse unge ørne har tilsyneladende ikke de gamles respekt for mennesker og ser mig også an i ganske lav højde.
Hmm – hvad er du for en?
Det er som om denne Ørnekaravanen ingen ende tager, for flere glider forbi, både syd og nord om mig. Til sidst mister jeg overblikket om hvor mange der faktisk er. Har nogen ubemærket fløjet tilbage forbi mig og snupper en runde mere?
Hvidestenen.
En stor granitblok på havet syd for Monnet, ”Hvidestenen” som den bliver kaldt, har på et tidspunkt 3 Havørne på visit, mens endnu to er i luften længer ude, sikke en opvisning.
Der er voldsom aktivitet der ude. Jævnligt går de i luften – nogle gange går turen ud over havet for halvhjertet at forsøge sig med en Hornfisk – andre gange lavt ind over mig.
Et forsigtigt skøn, har været at der er omkring 8 Havørne, men med et, er der voldsomt liv over Vårø Knude og jeg tæller 10 Havørne i luften. Og som en allersidste tillægsgevinst ser jeg ud af øjenkrogen endnu en ung ørn trække mod Knuden nord om mig. Så overvældende med 11 Havørne på en gang. Langt de fleste er 2K eller 3K fugle, dog med en enkelt Adult fugl imellem. Jo nærmere jeg kommer Knuden, er de som sunket i jorden – selv med et vingefang på over 2 meter kan man åbenbart komme ubemærket væk. På hjemturen ser jeg en havørn sidde længst ude på Langodde og senere en i luften lang øst over. Ude af syne, men bestemt ikke en oplevelse der er ude af tankerne. Godt jeg opgav Ø-tællingen.
