Af Søren Gjaldbæk
Traditionen tro afholdes Ørnens Dag her i slutningen af februar på Fyn i praksis Havørnens Dag! DOF afholder i den anledning arrangementer 21 arrangementer - et af dem står DOF Fyn for, hvor DOF Fyns formidlingsgruppe tager i mod på den nordlige del af Stige Ø fra kl. 10.00 til 14.00. Også Ørneklubben vil være til stede med særlige aktiviteter for de 6 til 12-årige. Der vil være skiltning, som viser vej.
Havørnens Dag - skilte vil vise vej til udstillingsteltene. Foto: Jan Erik Hansen.
Såvel DOF Fyn som Ørneklubben har rejst telte med udstillingsplancher på toppen af den nordlige del af Stige Ø, her vil der være plancher og formidlingsgruppens og Ørneklubbens medlemmer vil tage i mod, fortælle om Havørnen, fremvise fjer og besvare spørgsmål. Der vil også være opstillet teleskoper, så må vi håbe, at ørnene også vil deltage. Den 19. februar var der 12 Havørne i området omkring Odense Fjord, så der skulle være gode chancer.
Yngre deltagere fra sidste års arrangement. Foto: Jan Erik Hansen.
Vi ønsker alle ”god ørnedag”.