Ringmærkning af vilde fugle, nu gennem mere end 100 år, er den primære kilde til afsløring af, hvor gamle fuglene bliver. Mange fugle overlever ikke det første leveår! Man taler om en overlevelse på 20-30% af en årgang ungfugle, afhængig af art. Generelt er det sådan, at overlever fuglen dens første leveår, har den "rimelige" muligheder for at nå "pensionsalderen"!
Hos EURING finder man en liste over aldersrekorder (på engelsk og latin). Listen afslører store forskelle i højest opnåede alder hos de forskellige artsgrupper. Eksempelvis havfugle kan opnå en høj alder, medens spurvefugle ofte kun bliver 2-4 år gamle.
Arter med lang forventet levetid får ofte relativt få unger (eksempelvis Havørn), der kan nå at holde den samlede bestand oppe, medens fuglearter med kort levetid producerer mange unger (eksempelvis Gærdesmutte) og satser på, at nogle vil overleve og føre arten videre.
Havørn - læs mere om Danmarks ørne i Årsrapport 2018.
Gærdesmutte.
Fugleforskere har i mange år forsket meget i dødeligheden hos fuglene. Hvornår dør fuglene oftest? Under trækket ned til vinterkvartererne, som unger her i landet, eller af andre årsager. For de jagtbare arter måske på grund af et højt jagttryk?
Darwins ord om "De stærkeste overlever" gælder fortsat. Interessen omkring, hvorfor og hvordan, artens gamle individer overlever er stigende. De gamle individer er måske udstyret med et gen-sæt der giver fordele i konkurrencen om levesteder og føde? De gamle fugle har måske fundet de bedste ynglepladser, den bedste trækrute, de bedste rastestelokaiteter m.m.? De producerer ligeledes flest unger, må man formode, og er dermed vigtige i forhold til at sende "gode og livskraftige" gener videre i slægten?
Tekst og foto: Hans Rytter
