Alt for mange gange har jeg læst Morten DD's skamrosning af Rosenvold ved Vejle Fjord, og nærmest usmageligt har Morten lovprist, når vinden gik i nordvest. På Langeland er nordvestenvind dræbervejrudsigten, der slukker lyset i øjnene.
Rosenvold i frisk nordvest trækker fulde huse. På Langeland sukkes der efter søndenvind. Foto: Morten DD Hansen
Dovns Klint er og bliver en død sild i nordvest. Til nøds kan en svag nordvest bruges, hvor rovfugle i højt klart vejr vil passere i stor højde over øen fra Lolland, men rovfuglene kommer spredt, og som prikker på himlen. Men generelt er det bare en dødssyg vejrudsigt, og alle sukker efter søndenvinden.
Men er der noget, som vi har overset? Formentlig! I al fald forventer vi, at fugle altid skal komme fra Sverige og ned over Sjælland/Lolland og videre til Langeland. Hvad nu vis fuglene kommer fra Norge via Jylland til Langeland? Og hvad hvis de ikke trækker ud ved Dovns Klint?
Når Morten DD smiller i nordvest, så er det udsigten til at få pæne antal af småfugle og til tider et godt rovfugletræk ned langs den jyske østkyst. Rosenvold kan både være godt til land og vandfugle. Som træksted for landlevende fugle, får Rosenvold de fugle, der på deres sydgående træk fra Norge og Sverige henover Skagerak og Kattegat rammer Jylland. Fuglene presses langt mod øst af den nordvestlige vind. Fuglene følger altså den jyske Kattegatkyst ned.
Jeg ringede Morten DD op for at blive klogere på Rosenvold-fænomenet, som vel ingen i starten rigtig tog seriøst. Rosenvold kunne ikke være en træklokalitet. Morten DD fortæller med sin utrættelige begejstring om Rosenvold, så man begynder at få billeder på nethinden af Bosporusstrædets efterårstræk: ”Nordvest er altid bedst på Rosenvold! Vi skal op over kulingstyrke før der ikke sker noget!” Lyder det overbevisende fra Morten.
Ganske interessant for Fyn og Langeland. En hypotese kunne være at fuglene fra Østjylland driver over Fyn og videre til Langeland, når Kattegat ikke holder på dem mere. Men er det så bare at stille sig ned til Keldsnor Fyr eller Lunden i nordvestenvind?
"Nordvestpassagen" til Sydlangeland. Nordvestenvind trykker fuglene mod øst. Kattegat vil holde fuglene i Jylland til de kan se Fyn. Herefter lader de sig formentlig drive mere med vinden, når der er land i sigte.
Morten DD udbyber: ”Nordvest er ikke bare nordvest. Det skal være i forbindelse med et vejromslag. Omslaget til nordvest er ofte i forbindelse med en koldfront, der presser koldere luft ned over Danmark, men også Norge og Sverige. Det sender fuglene afsted. Rosenvold er altid bedst på den første og anden dag i nordvest. Bliver vinden i nordvest i mange dage, så fiser trækket ud. Jylland bliver tømt for fugle."
Tårnfalke har førhen vost store tal på Sydlangeland, hvor op til 155 blev talt i frisk nordvestenvind ved Keldsnor Fyr. Foto: Søren Gjaldbæk
Der er få store trækdage fra Langeland i nordvest, men de findes. Den 5. september og den 6. september 1992 ramte jeg selv to store Tårnfalkedage, hvor henholdsvis 155 og 112 Tårnfalke trak ud ved Keldsnor Fyr i en frisk nordvestenvind. Den 16. september trak 92 Tårnfalke samme sted samme år. På de to store dage den 5.-6. september blev der også set Aftenfalk 2, Lærkefalk 4 og Dværgfalk 14. Det er værd at bemærke, at der ikke blev set nogle Vandrefalke på nogle af de tre store falkedage dette år, men arten var fortsat relativ ualmindelig i 1992 med kun 24 fugle i Fyns Amt i hele 1992.
Men lad os glemme Vandrefalkens bestandsudvikling og vende tilbage til nordvestenvinden og se på lidt tørre tal. Morten postede forleden årstotalerne fra Rosenvold i 2018 på fb-gruppen Østjyllandsfugle. Her kunne man fx læse følgende om rovfugletrækket: hvepsevåge 246, rød glente 125, havørn 20, rørhøg 151, blå kærhøg 29, steppehøg 1, duehøg 3, spurvehøg 387, musvåge 802, fjeldvåge 3, fiskeørn 63, tårnfalk 346, aftenfalk 1, dværgfalk 50, lærkefalk 23, vandrefalk 12.
Blå Kærhøg må kunne ses i pæne antal. Undertegnede noterede 4 en sen eftermiddag, der trak syd i nordvestenvind ved Lunden. Foto: Søren Gjaldbæk
Om småfuglene lød det (her udvalgte arter) - hedelærke 6, sanglærke 356, bjerglærke 1, digesvale 148, landsvale 43089, bysvale 3480, storpiber 1, skovpiber 3519, engpiber 2364, skærpiber 20, gul vipstjert 1271, bjergvipstjert 91, hvid vipstjert 1900, silkehale 351, jernspurv 240, solsort 15, sjagger 5650, sangdrossel 138, vindrossel 10930, misteldrossel 178.
Jeg tror, at man med rimelighed kan forvente at få sig en god falke- eller kærhøgedag i nordvestenvind på Langlands sydøsthjørne for ikke at tale om svaler. Det er for så vidt ikke epokegørende nyt, men det er helt sikkert en undervurderet vindretning. Selv havde jeg ikke tænkt over, at det er vigtigt at være på pletten på dag 1 og 2 med kold nordvest. Men det giver god mening. En opfordring skal hermed lyde til at holde øje med vejrudsigten. Alternativt kan man anmode om Østjyllandsfugle om medlemskab på fb, så garanterer jeg for, at Morten DD holder øje med vejrmeldingen helt til Nordkap. Morten skal nok råbe højt, når Rosenvold har en potentiel god trækdag i sigte. Derefter skal man blot bevæge sig til Sydlangeland, placere sig med udsyn og tælle det hidtil næsten oversete træk på Langeland.
En bonus ved at stå ved fx Lunden er, at man får hele havtrækket ned gennem Langelandsbæltet med, og her kan komme pænt med lommer.
Jeg spørger afslutningsvis Morten, hvor han tror de østjyske fugle ender. "De flyver da til Langeland". Men Morten ved også, at jeg hader det svar.
Tekst: Esben Eriksen
