Af Karen Koefoed
Jeg er blevet opfordret til at skrive en beretning om, hvordan jeg er blevet en så aktiv fuglekigger i 2024, når jeg var helt ny i felten i 2020. Det vil jeg prøve at fortælle lidt om her.
Igennem de cirka 4 år jeg har kigget på fugle og også fotograferet dem, har jeg erfaret, at mange fugleinteresserede går meget op i, hvilke fugle og hvor mange forskellige fugle, de har set.
Mange tager på både planlagte og spontane ture for at se de fugle, de ikke tidligere ( eller kun sjældent) har set, når fuglene meldes fundet rundt omkring i landet. Men det med at arrangere at komme hurtigt afsted og se fugle, andre har meldt ind, kaldet twitching, var længe ikke rigtig noget, der triggede mig til at tage af sted.
Maria, min fuglefotoveninde, spurgte ind imellem, om jeg ville med ud og se den ene eller anden art, hvor jeg ofte takkede nej. For jeg var egentlig mere interesseret i bare at være på tur og se de fugle, der var/er på de steder, jeg godt kan lide at tage til. Skulle der så være noget ekstraordinært på et af disse steder, kunne jeg jo selvfølgelig bare opprioritere at besøge netop det sted. Og det var primært ”hjemme” på Fyn / Langeland.
Rødbrystet Svale, Rørtang Overdrev. Foto: Karen Koefoed.
Sådan var det for eksempel, da der var Sort Ibis ved Sybergland; et sted jeg alligevel i den periode besøgte ofte. SÅ var det da super fint, at der var så fornemt fuglebesøg. Det gjaldt også samme lokation, da der var Lille Bjergand. Men jeg syntes ikke, det gav mig noget særligt eller ”andet” at tage ud efter fugle, andre fandt og meldte ud som interessante og sjældne. Jeg fik jo stadig mindst lige så gode fugleoplevelser uden twitcherture. Jeg lærte nyt og mere om fugle generelt, på hver eneste tur og så SÅ MEGET, der var nyt for mig hele tiden.
Jeg havde ikke behovet for at fylde mere hurtigere på, og egentlig havde jeg heller ikke muligheden for at tilpasse en smuttur ud efter en given fugl til mit privat-/arbejdsliv.
Sort Ibis, Sybergland. Foto: Karen Koefoed.
I april 2024, hvor jeg var taget til det for mig ukendte Skagen for at opleve forårstræk, var der dog flere fuglekiggere, som SLET ikke kunne forstå, at jeg ikke opsøgte / twitchede fugle, jeg ikke havde set endnu. HVORFOR var jeg for eksempel ikke taget til Vollsmose for at se Sortstrubet Jernspurv ?! - for man skulle da som minimum sørge for at få de helt sjældent sete fugle oplevet og ”krydset af ” på sin liste. Jeg kunne ikke svare helt på det; men jeg husker, at da den var der, sagde det mig ikke så meget.
- Men jeg grinte alligevel lidt af mig selv, da jeg kørte hjem fra Skagen, eftersom jeg bukkede under for deres spøgefulde gruppepres og tilføjede et par afstikkere til ruten, til henholdsvis Hanstholm og Ålborg, så jeg fik set, fotograferet og ikke mindst X´et både Toplærke og Pungmejse ;-)
- Hjemme blev jeg også drillet af Maria, fordi jeg hidtil havde sagt, at jeg IKKE gik op i de der lister!
Den 8.maj valgte jeg at tage til Fynshoved. Så kunne jeg jo stoppe ved Vestermade, og se om jeg kunne spotte den Stylteløber, andre havde set der ude. Jeg havde godt nok set arten på Sjælland og i Sønderjylland, men at se en ”hjemme” på Fyn syntes jeg var anderledes fedt!
At Maria så allerede stod og havde den i skopet derude, da jeg kom, var jo ekstra sjovt (eller pinligt!), når nu jeg ”ikke var sådan en, der kørte efter noget...”!!!
Sort Ibis, Sybergland. Foto: Karen Koefoed.
Den 9. maj, skrev jeg til hende : ”Skal du til Sjælland og lede efter svale?”. Der var nemlig kommet en melding, blandt andet via Facebookopslag, om at en HELT ny art for vores del af verden, nemlig en Rødbrystet Svale fra Afrika, var blevet set ved Rørtang Overdrev! Men Maria skrev, at der kunne man jo ikke så let tage til, og med sin sædvanlige humor, skrev hun, at hun bare ville finde noget andet (spændende) på Fynshoved, hvor hun havde planlagt en tur til den 10.maj.
- Selv skulle jeg på arbejde. (Godt jeg ikke er sådan en, der ligger og farter rundt efter fugle........ !)
En del af min egen motivation for at se på fugle er, at jeg oplever en enorm begejstring over at se fuglene. Jeg ved ikke helt, hvor det stammer fra, men der opstår en helt særlig stemning inden i mig, som jeg nyder helt vildt.
Så da jeg fik fri og læste den første melding og beretning fra Mikkel, som havde opdaget den Rødbrystede Svale, kunne jeg mærke, at jeg blev grebet af hans begejstring over fundet! Han fortalte om, hvordan han gang på gang har vandret rundt på Rørtang Overdrev og registreret fugle. Og om hvor spændende han syntes, det her fund var, selv da der endnu kun var MISTANKE om, at det var ”noget særligt”. Han havde hidkaldt andre samt vist sågar ændret familieplanerne for at følge op på fundet! Det synte jeg var sjovt og inspirerende at læse.
Rødbrystet Svale, Rørtang Overdrev. Foto: Karen Koefoed.
Meeeeeeeen....sådan at drøne til Rørtang Overdrev var jeg ikke rigtig motiveret for. Jeg ville hverken starte en bil eller bøvle med omstændig og dyr offentlig transport for at opsøge en svale, der nok var på vej til at smutte videre. Maria skrev fra Fynshoved den 10.maj : ”Sidder og overvejer at gøre noget dumt”. (!). Jeg havde en mistanke, om hvad hun havde valgt at gøre. Og selvfølgelig var hun sej! Hun var på vej hjem fra Snekkersten, skrev hun. Hun havde satset og forladt Fynshoved og var taget videre til Sjælland med offentlig transport og havde fundet den Rødbrystede Svale!
Så sad jeg jo der og blev motiveret og fristet til også at tage af sted. Tankerne faldt på dem, der havde drillet mig i Skagen... Jeg kunne lige høre dem sidde på min skulder og hviske ”Man tager da afsted” ;-)
Jeg tjekkede DOF-basen og Facebook-indrapporteringerne et utal af gange. Hmmm. Måske blev den alligevel længe nok til, at man kunne nå at se den? Der var mange, der lagde fristende beretninger og fotos op, og jeg fik mere og mere lyst til at se den her helt særlige svale, blandt en flok almindelige landsvaler ”et sted på Sjælland”.
Men hvordan kommer man fra mit rækkehus i Odense NV til ” prikken i DOF-basen”, nær Espergærde med offentlig transport. (Ja, for at starte bilen var alligevel ”for meget” at brænde af for måske ”kun” at finde landsvaler !)
Den 11. maj stod jeg op og cyklede ind til Odense Banegård og steg på bussen til København med afgang klokken 7. Hele vejen derover tjekkede jeg DOF-basen. De eneste gange den Rødbrystede ”poppede op”, var der nogen, der var søde at skrive, at den IKKE var genfundet! Ikke helt fedt. Men jeg trøstede mig selv med, at det dog alligevel var lidt sjovt at være på twitcher-tur.
Bussen tog ca 2,5 time, og så ventede en tur på cirka 45 minutter med regionaltoget. Købte billet på Hovedbanen og lavede selvfølgelig en fejl. Kontrollløren var super sød og udviste stor forståelse for sådan en fugletosse. Hun ønskede mig sågar rigtig meget held og lykke, da hun tjekkede min ”forkerte” billet ind og vinkede farvel, da jeg steg af ved Espergærde! Jeg traskede i raskt tempo afsted. Efter et par snørklede kilometer ad småveje og skovstier, hvor jeg igen og igen tjekkede ruten for ikke at gå forkert og tjekkede de lidt triste DOF-indtastninger (!), fik jeg øje på andre med kikkert, skop eller kamera. Så vidste jeg, at jeg var på rette spor!
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg tror jeg havde tænkt, jeg nok bare kom til at tulle rundt for mig selv og søge den her svale og så møde enkelte lidelsesfæller! Jeg havde jo ikke rigtig prøvet det her før.
Men jeg var jo LANGT fra den eneste, da jeg var ved den markerede lokalitet.
Rødbrystet Svale, Rørtang Overdrev. Foto: Karen Koefoed.
Men ingen havde set svalen endnu på dagen. Nogle pakkede sammen og gik. Andre kom til.
Heldigvis var jeg der ikke ret længe, førend den Rødbrystede Svale viste sig og skabte STOR glæde hos os alle! Den lavede det ene store show efter det andet, og det var en fed oplevelse. Jeg faldt i snak med mange forskellige mennesker og fik en masse input. Og lidt fotos ;-)
Jeg faldt blandt andet i snak med en tysker som kom fra Schwartswald! Han var dog ikke helt hjemme, da svalen blev meldt ind, men var kørt fra et lidt nordligere sted i Tyskland for at se den! Vi grinte lidt af, at min lille tur fra Odense jo pludselig ” ikke var noget særligt”.
Jeg var glad, da jeg sent på aftenen fandt en togbillet hjem til 111 kr. Og retur i Odense kunne jeg ikke bare krydse min første Rødbrystede Svale af – men også min første RIGTIGE – og sågar vellykkede - ”twitchertur” ;-
