Af Niels Andersen
”Go’ inspektion” lyder det som afsked fra en skovgæst, jeg møder i Bregninge Skov, da jeg som kratlusker møder hende udenfor stien, tæt ved kysten og med kikkert rundt om halsen. Hun har to større hunde med, og jeg synes, at jeg bliver nødt til at give mig til kende, da hundene bliver urolige. For hvad laver jeg egentlig der udenfor alfarvej? Jeg er ude for at tilse de to Skalleslugerkasser, der hænger i skoven, men det kan hun jo ikke vide. Efter en behagelig samtale om fugle i almindelighed og Store Skalleslugere i særdeleshed med den interesserede skovgæst, lyder det så til afsked: ”Go’ inspektion!” Og således oplivet, fortsætter jeg videre på den årlige rundtur til de efterhånden 17 kasser. Heldigvis er vi et par stykker om opgaven, for som det ses på kortet nedenfor, så er kasserne placeret forskellige steder på Sydfyn, Tåsinge, Thurø og - Torø.
Det er denne fugl, det handler om: Stor Skallesluger. Her grebet i lidt kurmageri. Foto: Poul Brugs Rasmussen.
Det hele startede for nu otte ynglesæsoner siden, hvor en engageret flok sydfynske fuglevenner i februar
2015 satte 11 redekasser -beregnet til Stor Skallesluger- op i de kystnære skove på Sydøstfyn, Tåsinge og Thurø. Det skete fordi vi gerne ville udfylde det hul i udbredelsen, som Stor Skallesluger udviste, idet den med sin sydlige udbredelse i Danmark forekommer både vest og øst for det sydfynske område.
Over et par årtier er bestanden i Danmark nærmest tidoblet til samlet 150 par efter at over 500 kasser har afhjulpet Skalleslugerens boligmangel. Faktisk yngler nu næsten alle de danske Store Skalleslugere i kasser opsat af frivillige ornitologer i artens kerneområder. Vi havde i DOF-Fyns område held med os allerede i 2016, hvor en af kasserne på Thurø husede arten, se selv i Fugleatlas på side 102.
Kort over de sydfynske kasser. Her er ikke plads til Torø, som ses på et separat kort til højre. Kassenumrene er skrevet med rødt, og med blåt er markeret den Natuglekasse i Præstens Skov ved Ballen, der blev opsat samtidig med Skalleslugerkasse 14 og 15 i december sidste år. Uglekassen blev straks beboet i første ynglesæson og en Natugle sad vagt i et nabotræ ved tilsynet den 5. maj i år. Så her var da succes.
Her er en oversigt over de 17 kasser med de numre, der svarer til kortene. Tilsynsdatoen er for 2022. Kasserne placeres altid i yderste trærække ud mod vandet, gerne hvor der ligger store sten i strandkanten og ofte sættes to kasser op tæt på hinanden, så hvis en Natugle eller Tårnfalk ”stjæler” kassen, så står der altid et ledigt botilbud tilbage til Skalleslugeren.
Siden 2016 har der været langt imellem snapsene. Kun Tårnfalk og måske Natugle har udvist interesse, og det til trods for, at kasseantallet nu er blevet gradvist udvidet med to kasser hvert år de seneste tre år, så det samlede antal nu er på 19. Der har hvert år været bragt opdaterede historier om situationen på www.doffyn.dk. Det har stimuleret interessen og udvirket kasseefterspørgsel, så nye kasser og placeringer har kunnet føjes til.
Stor Skallesluger yngler ved større søer med store, frie vandflader, men også ved lavvandede og beskyttede havkyster ud for skovklædt land. Det forklarer vores kasseopsætning i de sydfynske strandskove. Reden anbringes fortrinsvis i gamle, hule løvtræer tæt ved vandet, og altså også i redekasser. Der fores med egne dun. Flere af vore kasser er udstyret med en lille slids i siden, så dunene enten vil stikke ud her, eller kunne ses ved indflyvningshullet, hvorfor vi med kikkert vil kunne aflæse evt. beboelse fra jorden. Æglægningen sker fra sidst i marts til midt i april, og der ruges i godt en måned af hunnen. Ællingerne -hvis de ellers hedder sådan- springer selv 2-3 dage gamle ned fra redetræet (eller -kassen) hidkaldt af hunnen ude fra vandet. Derfor har vi i nogle af kasserne forsynet indersiden med et trådnet, så ungerne bedre kan få fodfæste op til ”udsprings”hullet.
Store Skalleslugere på store sten udfor kysten. Her foregår også parringen.
Det kan måske forekomme omsonst, atter at skrive en lille nyhedsartikel om, at endnu en ynglesæson er forløbet uden held, men udover de fynske ornitologer, så vil vi også gerne informere de skovejere, hvis velvilje har gjort det muligt overhovedet at gennemføre indsatsen. Vi håber, at vores ihærdighed på et tidspunkt bærer frugt.
Ja, brems endelig op, for vi har sat en redekasse op inde i træet på kysten, og den er ledig. Fotos: Poul Brugs Rasmussen.
