Keldsnor Fuglestation, 2024

Med udgangen af oktober lukkede Keldsnor Fuglestation nettene ved Keldsnor og i Gulstav Mose for denne sæson. Vi bestræber på at holde nettene åbne fra en ½ time før solopgang og 5 timer frem i hele sæsonen. I praksis er det ikke muligt, når det er 100% frivillige der "passer butikken" ind imellem arbejde og private gøremål.

Huldue 20240814

Huldue. Ny ringmærkningsart på Keldsnor fuglestation. (Foto: Hans Rytter)

Hermed følger en foreløbig oversigt over fangster og resultater. En dybere analyse må komme senere...

I hele 2024 er der ringmærket 3.909 fugle og aflæst 281 fugle, hvilket i alt bliver til 4.190 fugle

I efterårssæsonen fra sidst i juli til sidst i oktober har vi ringmærket 3.812 fugle og aflæst 280 fugle, hvilket i alt bliver til 4.092 fugle. Med 71 aktive ringmærkningsdage, af forskellig længde, giver det et gennemsnit på 53 nymærkede fugle/ringmærkningsdag.

RI fugle dag KNF 2024

Som det fremgår af grafikken har fangsterne på dagsbasis varieret utroligt meget. Der har været relativt få dage med over 100 nymærkede fugle, og kun en enkel dag med over 200 nymærkede fugle.

Til sammenligning kan resultaterne for 2023, 2022 og 2021 ses via disse links.

Keldsnor Fuglestation har siden 1994 ringmærket mere end 115.000 fugle i en sammenhængende tidsserie.

Digesvale KNF 20240904

Digesvale. (Foto: Hans Rytter)

Fugleloppe Digesvale KNF 20240904

 Svalelusflue pÃ¥ Digesvale. (Foto: Hans Rytter)

Ved siden af vore ringmærkningsaktiviteter udfører vi også meget formidling. Der har været afholdt en ringmærkningsdag, og der har været besøg af flere organiserede grupper. Størstedelen af formidlingen er dog spontan, når gæster passerer forbi og kan se vi ringmærker, giver det ofte anledning til mange gode spørgsmål og god snak. Vi estimerer vi har formidlet til ca. 700 mennesker i løbet af sæsonen.

Afslutningsvis en stor tak for samarbejdet til vore samarbejdspartnere:

  • Naturstyrelsen - Fyn, for at stille omrÃ¥det til rÃ¥dighed for vore aktiviteter.
  • Morten Larsen, kvægholder pÃ¥ arealerne omkring RingmærkningsomrÃ¥det, for hegning m.m..
  • Søren Bøgelund, for at stille overnatningsmuligheder til rÃ¥dighed for ringmærkerne, for meget praktisk assistance, for vinteropbevaring af vort ringmærkningsudstyr og lÃ¥n af traktor/vogn til transport.
  • Ringmærkningsadministrationen, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
  • DOF Fyn, for tilskud til Keldsnor Fuglestation's drift.
  • Tak til alle vore besøgende for de mange gode snakke om fuglenes verden.

Tekst: Hans Rytter